Sommerlige drinks med hjemmelavet rabarbersirup

Et førstehåndsindtryk: Julis LF beauty boks

look-fantastic-beauty-box-july

Kan vi lige tage et minut til at værdsætte denne måneds ufattelig flotte boks? Den er jeg jo nød til at have stående fremme. Alt med palmeprint vinder hos mig, men guld detaljerne sætter altså lige prikken over i’et. Jeg elsker den. Nå, men nok om selve boksen. Lad os snakke lidt om indholdet. Det er længe siden at jeg har været så begejstret for en Look Fantastic boks. Jeg synes næsten altid at Goodiebox vinder den månedlige battle, men denne gang er jeg virkelig tilfreds med indholdet! Læs med nedenfor for at høre hvad jeg synes om de enkelte produkter..

 

Moroccanoil Hydrating styling cream

Jeg har allerede full size størrelsen af denne styling creme fra Moroccanoil, men det er altid rart med en rejsestørrelse! Den er rigtig god og er konsistensen er ikke så tyk som mange andre hår cremer jeg har prøvet. Jeg synes nogle gange at ”styling creams” kan have en tendens til at fedte mit hår for meget til, men det oplever jeg ikke med denne.

Cowshed Chamomile refreshing toner

Kamille er sådan en afslappende duft, som jeg elsker og denne er dejlig mild i duften. Der er 50ml i flasken, hvilket jeg synes er rigtig fint for en rejsestørrelse. Jeg har kun prøvet den en enkelt gang, så det er ikke meget jeg kan sige om den, men min hud føltes frisk og ren bagefter, så det er gode tegn.

Hot make-up bronzing powder

Min første tanke da jeg så denne bronzer var at den var meget orange og sikkert ville være helt ubrugelig, men farven er slet ikke ligeså voldsom når den kommer på huden. Den blender overraskende godt og så efterlader den huden med den der pæne varme glød, som jeg tror de fleste elsker om sommeren. Navnet hot make-up og indpakningen generelt for mig dog virkelig til at tænke at det er noget crap, men nogle gange skal man ikke dømme kun på udseendet.

Mimitika Face Sunscreen spf 50

Lige hvad jeg stod og manglede! Efter at jeg er begyndt at bruge pudderdåsernes alt-i-en beskyttelse er jeg begyndt at tænke lidt mere over at bruge solcreme på daglig basis og især ansigtet er vigtigt for mig at beskytte, da det er en af de områder som er hårdest udsat. Jeg er helt vild med denne fra Mimitika, som er et brand jeg ikke i forvejen kendte. Den trænger hurtigt ind i huden uden at efterladen den med et hvidt skær, som mange solcremer gør og så dufter den af klassisk solcreme, hvilket jeg må indrømme at jeg elsker. Den er ret drøj i brug, så selvom der kun er 10ml i krukken, så tror jeg at den holder et godt stykke tid.

Imedeen Advanced beauty shot

Det her produkt er ikke med i oversigten over hvilke produkter denne måneds boks skulle indeholde, hvilket jeg synes er meget mærkeligt. Har I andre fået den? Det er et lille beauty shot fra Imedeen, som jo er kendt for at give gode resultater. Jeg har ikke selv prøvet ret mange produkter fra Imedeen, men jeg glæder mig til at prøve dette lille shot. Jeg tror kun der er til en enkelt gang, så det er nok begrænset hvor meget effekt det giver. Det indeholder C-vitamin og Collagen, som er et protein.

Jelly pong pong Bare necessities highlighting pencil

Det eneste produkt i boksen som jeg ikke er synderlig begejstret for er denne highlighting pencil. Jeg synes den er lidt for hård og farven er alt for lyserød til min smag. Jeg ved simpelthen ikke hvor og hvordan jeg skal bruge den, så hvis nogle af jer har gode råd til det, må I endelig sige til.

Regenerate Advanced toothpaste

Jeg bruger selv en tandpasta med ekstra højt flour indhold for tiden, så denne har min kæreste fået æren af at prøve af i stedet. Han siger ”den skummer virkelig meget, men smagen er meget neutral og så er den god til at opløse belægning på tungen”. Der står desuden på den at den skulle hjælpe med at genopbygge emaljen, men det er vi dog lidt skeptiske omkring.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerlige drinks med hjemmelavet rabarbersirup