10 ting I ikke vidste om mig #7

random-facts

1. Jeg har aldrig kørt på knallert.

2. Jeg kan bedst lide mel bollerne i suppe. Ja, seriøst.

3. Den første konkurrence jeg nogensinde vandt var i Toys ‘r’ us og var sådan en lille mini radio med små dics som alle havde et enkelt nummer man kunne spille og en Britney spears dvd. De ringede mig op 5 minutter efter at jeg havde tabt en glasflaske med olie ned ovenpå min storetå, så jeg stortudede i telefonen.

4. … Pågældende storetånegl var blå i flere år efter og jeg skammede mig derfor altid over at vise mine fødder frem.

5. Jeg hader at se trailers til film.

6. Jeg er først lige begyndt at se Game of Thrones. Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad jeg synes. Umiddelbart er jeg ikke fan af at alle dør.

7. Rema er min foretrukne dagligvare butik, men vi handler næsten altid i Føtex da det er tættere på.

8. Jeg snakker med min mor stort set hver dag. Enten i telefon eller på messenger.

9. Min mest brugte app på min telefon er uden tvivl instagram.

10. Jeg er helt vildt dårlig til at holde vejret. Når jeg virkelig gør mig umage kan jeg komme op på et halvt minut.

En lille udfordring til mig selv: Marts ’18

no spend udfordring no buy marts

Som jeg teasede lidt for i slutningen af februar, så overvejede jeg en no buy udfordring til marts, så det prøver vi selvfølgelig. Det er ikke fordi at jeg laver voldsom meget impuls shopping, men nogle gange er det alligevel meget rart at prøve at overholde en no buy. Jeg har gjort det en enkelt gang før og hvis jeg skal være ærlig, så var det en virkelig lang måned. Det er lidt som om at der er mange flere ting som man gerne vil have, når man ikke må. Kender I det?

Men altså, min no buy er selvfølgelig allerede godt i gang eftersom vi skriver den 10. i kalenderen i dag og jeg har allerede haft en enkelt udfordring. Jeg skal i hvert fald ikke besøge flere genbrugs butikker den næste måned, tror jeg.

Den helt store grund til at jeg gerne vil lave no buy i den her måned er selvfølgelig at jeg spare op til årets sommerferie, hvor jeg allerede nu forudser at jeg kommer til at gøre en hel del shopping. Vi skal nemlig til USA og jeg glæder mig sindsygt meget. Jeg var jo på roadtrip på vestkysten med en veninde forrige år og det er helt klart en af de aller fedeste oplevelser jeg har haft, så jeg glæder mig virkelig meget til at opleve en anden side af USA med T – denne gang går turen nemlig til Florida, som byder på væsentlig mere sol og ferie og lidt færre større aktraktioner og nationalparker. Men hit me endelig, hvis I har nogle gode tips til solskinsstaten.

Tilbage til min no buy, så tænker jeg at den største udfordring bliver online, så jeg vil så vidt muligt forsøge at holde mig lidt fra at tjekke alt for mange hjemmesider, hvor jeg kan blive fristet. Og så skal jeg som sagt ikke i genbrug, der er udfordringen jo at man er nød til at slå til med det samme hvis der er noget man gerne vil have, så det er nok bedre slet ikke at blive fristet i første omgang.

Har I nogensinde overholdt en no buy eller kunne I finde på at prøve det?

Frustrationer og glæde

outfit-blomstret-bluse2

outfit-odense-blomstret-bluse

outfit-blomstret-bluse1

outfit-odense-blomstret-bluse1

outfit-blomstret-bluse3

H&M bluse, Vero moda jeans, Daniel wellington ur, Tamaris støvler

Den anden dag modtog jeg en mail fra feriekonto om at jeg havde ferie der skulle bruges eller udbetales inden første maj. Jeg var 110 procent sikker på at jeg havde brugt alt min ferie og havde endda valgt at holde en uges ekstra selvbetalt ferie i sommers for at kunne tage på roadtrip i Italien, så det kom lidt bag på mig. Men den var god nok og det var ikke ligefrem småpenge som jeg havde til gode, jeg havde simpelthen bare overset at jeg havde feriepenge fra flere forskellige. Spørg mig ikke hvordan, men det var bestemt en glædelig overraskelse.

Hvad der overhovedet ikke var en glædelig overraskelse eller oplevelse var turen på sygehuset i dag, hvor jeg skulle have lavet en ultralyds scanning af min fod. Jeg har haft problemer med den i rimelig lang tid efterhånden og selvom jeg allerede går til fysioterapeut og ved at det er noget senebetændelse, var det rart lige at få afklaret hvor slemt det stod til. Og det var rart at få afklaret, men det var så også det eneste rare ved den oplevelse. Jeg fik svar og råd der pegede i alle retninger og var totalt modsigende med det, som jeg har rettet mig efter hos fysioterapeuten og endte med at gå derfra virkelig frustreret over situationen og hvor lidt jeg reelt kan gøre for at min fod skal få det bedre igen.

Så nu er jeg glad, men virkelig frustreret. Og jeg prøver virkelig at fokusere al min energi i de der ekstra penge, som jeg lige pludselig har til rådighed og bare være glad. Jeg prøver.

En lille udfordring til mig selv: februar ’18

udfordring-saelge-ud-tradono-februar

Da jeg skrev dette indlæg i starten af januar, var jeg ikke sikker på hvor godt det ville gå, eller hvorvidt det ville blive en ting at jeg ville udfordre mig selv lidt hver måned, men jeg havde det simpelthen så sjovt med januars udfordring, selvom det også var ret hårdt. Så derfor har jeg besluttet at jeg vil starte hver måned ud med en ny udfordring og selvfølgelig dele det hele med jer herinde som jeg allerede har gjort med januar.

Jeg har haft mange forskellige ting oppe at vende som denne måneds udfordring, men er endt ud i at jeg gerne vil prøve at få sorteret og solgt lidt ud af alle mine ting. Derfor er månedens udfordring rimelig simpel. Jeg vil sortere hele min garderobe og sætte minimum 28 ting til salg – en per dag. Jeg har endnu ikke sat noget til salg, men er allerede godt i gang med at få ryddet op i mine skabe, så det skal nok blive spændende det her. Jeg regner med udelukkende at bruge Tradono til at sælge ud, men hvis det går alt for sløvt for sig, vil jeg overveje at bruge facebook også.

Sidst på måneden vil jeg selvfølgelig opdatere på hvordan det er gået og hvor mange ting jeg reelt har fået solgt i løbet af en måned.

Jeg glæder mig til at komme ordentlig i gang og få ryddet lidt ud, så det er nemmere at overskue hvad jeg har og samtidig få mere plads til at købe nyt.

Trænger I også til en ordentlig ”clean out” derhjemme, eller er I gode til at få solgt ud løbende?

Så hvordan gik det? Opdatering på januars udfordring

opdatering-paa-januar-udfordring

Så kom vi igennem årets lange mandag – januar. Det har været lidt en prøvelse det der med slet ikke at røre slik, kage, chips mm. en hel måned og hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk ikke regnet med at jeg ville klare det.

Men jeg gjorde det sgu. Ikke et eneste lille stykke slik eller kage har jeg spist og det er ellers ikke fordi at jeg ikke har haft lysten og mulighederne. Jeg tænkte at vi kunne snakke lidt om de tidspunkter, hvor jeg har følt mig allermest udfordret.

Vi startede måneden ret godt ud med at have både en pose af min yndlings chokolade og en pose af mine yndlings chips liggende, som vi havde købt mellem jul og nytår og ikke haft tid til at spise. Og det regnede jeg især med ville få mig til at falde i, men jeg har faktisk nærmest ikke skænket det en tanke siden udfordringen gik i gang. Men nu hvor vi er gået ind i februar, glæder jeg mig altså lidt til de chips der..

Den anden store udfordring jeg stødte på, var min lille fætters fødselsdag, hvor der selvfølgelig var slik og kage i massevis. 3 eller 4 forskellige kager, og jeg sagde nej tak til alle sammen. I stedet spise jeg en ekstra fødselsdagsbolle og så var det ligesom det. Men det føltes lidt underligt at sidde der som den eneste til en fødselsdag og ikke skulle have et eneste stykke kage og den drømmekage så altså sindsygt god ud.

Weekenden efter havde jeg en god veninde på besøg og vi skulle drikke og i byen, bare os to. Og i den anledning havde hun købt en stor pose chips med dip som vi kunne spise mens vi drak lidt drinks og gjorde os klar og igen, var det altså lidt mærkeligt at skulle sige nej, men det gik fint. Egentlig er jeg heller ikke så vild med drinks/chips kombinationen, så det gjorde det selvfølgelig nemmere.

Derudover havde vi 2 store auktioner i januar på mit arbejde, hvor det er mig der står for at administrere alt vores slik og chokolade, og der plejer jeg gerne lige at prøve smage lidt, så det var selvfølgelig lidt trist ikke at kunne smage et eneste stykke. Men igen så lykkedes det altså at undvære, selvom det var en af de gange hvor jeg var ekstra træt af månedens udfordring.

Den sidste udfordring var nogle af de sidste dage i januar, hvor jeg lå syg og virkelig bare havde lyst til at spise alt mulig syndigt. Men jeg gjorde det ikke, så det var jeg faktisk lidt stolt af, da jeg lå der og havde allermest ondt af mig selv.

Så alt i alt må man sige at det er gået overraskende godt! Og jeg er faktisk lidt stolt af min indsats.

Jeg har allerede en udfordring i gang for februar, men den må I hører mere om en af de kommende dage! Nu vil jeg spise lidt god mad og drikke noget vin. Det er trods alt lørdag. Måske tager vi endda hul på den pose chips der, hvem ved.. I må have en god aften derude.