Produktet er modtaget til test, men meninger og holdninger er som altid mine egne

I har sikkert hørt om de populære vitaminer fra Beautybear, som simpelthen er små vingummi bamser der er fyldt med en masse gode næringstoffer, ret nuttet hvis I spørger mig. Jeg har haft fornøjelsen af at teste to af de 4 forskellige varianter i løbet af de sidste 4 uger og er nu endelig klar med en dom til jer. Plus en lille give away hvis i hopper over forbi Instagram!

Som nogle af jer måske kan huske testede jeg i starten af året nogle beauty vitaminer fra Berthelsen og det havde jeg virkelig god succes med og siden har min hud faktisk været i rigtig fin stand. Det synes jeg er relevant for min oplevelse med vitaminerne fra Beautybear, da jeg stort set ikke har haft nogle seriøse break outs efterfølgende.

Jeg har taget SKIN vitaminerne fra Beautybear i 3 uger nu og har derfor kun til en uges tid tilbage før jeg løber tør. I starten mærkede jeg ikke rigtig nogen forskel i min hud, men de sidste 2 uger har jeg altså slået en del ud både i ansigtet og på ryggen. Det kan selvfølgelig skyldes mange ting og det er ikke nødvendigvis vitaminernes skyld, men efter at have haft virkelig fin hud i flere måneder gør det mig selvfølgelig lidt irriteret. Om det er fordi at vitaminerne udrenser kroppen indefra og derfor skal af med nogle affaldsstoffer gennem huden, skal jeg ikke kunne sige, men jeg glæder mig til at se hvad der sker når jeg stopper på vitaminerne om en uges tid. Det kan selvfølgelig også skyldes andre ting i min hudpleje rutine, men vitaminerne er altså det eneste som jeg har brugt under hele perioden hvor min hud har opført sig anderledes.

HAIR vitaminerne har jeg taget i 2 ugers tid nu og min oplevelse med dem er heldigvis bedre end med SKIN. Jeg har virkelig langt hår og jeg fælder sindsygt meget, men efter at være begyndt på vitaminerne kan jeg se en klar forbedring i forhold til det. Jeg fælder stadig meget, men det kan man vidst kun forvente når man har så langt hår som jeg har. Derudover har min hår været virkelig blødt og generelt medgørligt og da jeg har brugt den samme shampoo de sidste par måneder, kan det næsten kun være på grund af vitaminerne.

Så alt i alt en lidt blandet oplevelse med de små vingummi bamser. Har I prøvet nogle af vitaminerne fra Beautybear, og I så fald, hvordan var jeres oplevelse?