Hver eneste vinter leder jeg efter produkter som kan sørge for at min hud er gennemfugtet og pæn hele sæsonen og en gang i mellem kommer der en ny favorit til.
Krops olien fra Beauté Pacifique har jeg været glad for længe, men ansigts cremen er en nyere favorit. Mit førstehåndsindtryk var faktisk rigtig dårligt og efter at have prøvet den en enkelt gang lagde jeg den på hylden i lang tid, før jeg besluttede mig for at give den en ny chance. Og det er jeg så glad for at jeg gjorde, for nu er det uden tvivl en af mine favorit dagcremer. Ikke nok med at den sørger for at min hud ikke er tør, så er den også en fantastisk base for min make-up, som altid ligger lidt pænere når jeg har brugt den her inden.
Det er virkelig to produkter som jeg ikke ville kunne undvære de her kolde dage! Har I også sådan nogle favoritter?
Boksen er modtaget som gave, men meninger og holdninger er som altid mine egne
Min yndlings tid på måneden er helt sikkert når månedens Goodieboxlander i min postkasse. Jeg bliver stort set aldrig skuffet og jeg synes virkelig altid at der er kælet for detaljerne og produkterne er nøje udvalgt. Denne gang er ingen undtagelse. Månedens tema er Cheer up, som handler om at bringe festlighederne fra jul og nytår ind i januar og boksen indeholder hele 7 produkter, hvoraf 6 er full size.
Det første produkt som jeg fik øje på i boksen, var dette serum fra Figs & Rouge, som skulle hjælpe med at minimerer porer og give fornyet glød til huden. Jeg har brugt den under min natcreme den sidste uges tid og selvom jeg ikke kan se de store forandringer i min hud endnu, er jeg vild med hvordan min hud føles når jeg har brugt den. Glæder mig til at se om den har en effekt efter længere tids brug.
Carmex kender de fleste vidst. Man kan i hvert fald ikke komme udenom dem når man snakker om læbepomader og jeg har da også haft flere forskellige fra mærket af flere omgange. Det har aldrig rigtig været min favorit og bliver det nok heller ikke, men jeg ved at både min mor og lillebror elsker dem, så mon ikke den kan skabe mere glæde et andet sted.
Den her ansigts olie har jeg faktisk allerede testet og jeg elsker den, så det er fantastisk at få en lille prøve af den i månedens boks. Jeg er lidt i tvivl om jeg har brugt min full size op, men ellers kan der i hvert fald ikke være meget tilbage. Det er virkelig en lækker ansigtsolie til vintertør hud.
Tørbørstning er ikke noget jeg har prøvet før, men jeg har hørt så meget godt om det, så dette produkt har virkelig været med til at få mig i gang. Jeg har brugt den hver dag den sidste uge og jeg synes allerede at min hud føles blødere og glattere, så jeg glæder mig til at se hvordan resultatet er efter at have brugt den i en længere periode.
Jeg har allerede læst mange anmeldelser af månedens boks, som brokker sig over at de her in-between tandstikker slet ikke passer ind i en beautybox, men der er jeg altså uenig. Jeg synes vedligeholdelse af tænder på alle måder er lige så vigtigt og relevant for skønhed som vedligeholdelse af hår eller hud. Jeg er i hvert fald super glad for at få disse med i boksen, når der samtidig er massere af andet godt beauty-gøgl med.
Goodiebox har lige lanceret deres helt eget mærke og vi har været så heldige at få en ud af 3 af deres ansigtsmasker. Jeg har fået den lyserøde som er en fugtgivende maske, som passer helt perfekt til min tørre hud. Jeg har allerede prøvet masken et par gange og jeg er vild med den. Jeg er helt vild med indpakningen og så elsker jeg at selve masken er lyserød. Så bliver det vidst ikke meget mere feminint.
Som I måske så på instagram, var jeg igår ude at for at skyde nogle billeder med Curvy Copenhagen, som jeg har lavet et lille samarbejde med. Og I skal selvfølgelig ikke snydes for et par af billederne herinde!
Billederne er taget i forbindelse med deres nye forårs kollektion som bliver solgt fra midten af februar og jeg har allerede fundet min egen favorit – nemlig overstående kimono, som jeg selvfølgelig måtte eje. Jeg så allerede printet for første gang i december og siden har jeg været spændt på at få lov at prøve selve kimonoen og jeg blev bestemt ikke skuffet. Det er helt sikkert en ny favorit i min garderobe og jeg glæder mig allerede til at bruge den med en løs kjole og bare ben til sommer!
Produkterne er modtaget til test, men meninger og holdninger er som altid mine egne
Noget af det bedste ved at teste og anmelde make-up, er at få lov at afprøve nogle af de helt nye mærker på markedet. Sådan et mærke er XIP professional og jeg har glædet mig rigtig meget til at teste produkterne og dele dem med jer herinde.
XIP professional er som sagt et ret nyt mærke og kommer fra England hvor det er udviklet i samarbejde med kendte og professionelle make-up artister. XIP står for xtremely important person og det hænger altså meget godt sammen med det eksklusive udtryk som produkterne har. Alle produkterne kommer i den fineste hvide indpakning med gulddetaljer og selve produkterne føles også lækre når man bruger dem.
Jeg har swatchet øjenskyggerne for jer nedenfor og generelt er jeg faktisk rigtig positiv over kvaliteten. Mit førstehåndsindtryk var at skyggerne ikke havde den bedste pigmentering men når man bruger dem i looks blender de altså super og bygger rigtig godt op. Jeg synes farveudvalget er virkelig fint og for mig er det den perfekte hverdags all around palette, som både kan bruges til simple hverdags look men også peppes op til et mere festligt udtryk.
Bronzeren er til gengæld sindsygt pigmenteret, hvilket kom lidt bag på mig første gang jeg brugte den. Men farven er rigtig fin og den ligger super flot på huden. Jeg har mest brugt den matte side, men jeg tror at den mere shimmer highlighter agtige side, bliver rigtig fin til sommer når jeg har fået lidt glød.