Produkterne er modtaget til test, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Shampoo og conditioner har altid været på toppen af listen af ting, som jeg var villig til at kaste lidt ekstra penge efter. Mit hår er meget langt og meget tungt og til tider også meget kruset og derfor er det helt essentielt for mig med gode hårprodukter for at kunne styre lokkerne. Samtidig undgår jeg helst alt der indeholder silikone da det ligger sig som en hinde udenpå håret og forhindre andre og bedre ingredienser til at kunne arbejde optimalt. Maria Nila er ud over at være fri for silikone også fri for andre sulfater og parabener og så er det 100% vegansk. Det giver nogle gode store plusser i min bog!

Jeg prøvede Maria Nilas shampoo og conditioner første gang da jeg testede deres head and hair heal serie, som virkelig var med til at hjælpe mig da jeg kæmpede allermest med skæl. Den imponerede mig faktisk så meget at jeg ville være tilbøjelig til at sige at Maria Nila gik hen og stjal førstepladsen for hårprodukter over Redken, som ellers har været min absolutte favorit i flere år. Det siger altså ikke så lidt, skulle jeg hilse og sige.

Derfor var jeg selvfølgelig også hurtig til at takke ja da Billigvoks tilbød mig at teste en anden af mærkets serier. Denne gang faldt valget på deres structure repair serie – det var det der krusede hår vi snakkede om, ik? – som altså går ind og hjælper med at vedholde frugten i håret, så det føles sundere og blødere.

I forhold til head and hair heal serien giver den her helt sikkert mit hår mere fugt og på mange måder føler jeg faktisk at den minder ret meget om true soft serien (som jeg også har prøvet, btw), som helt sikkert har været den der har hjulpet mit krusede hår bedst. Men samtidig tynger den også mit hår en del hvor head og hair heal serien virkelig formåede at give mit hår god fylde. Man kan ikke få det hele, I guess.. Så i stedet skifter jeg lidt rundt mellem dem, så jeg får det bedste fra begge verdener. Det fungerer ubeklageligt!

Men altså, for at gøre en lang historie kort, så har alle de serier fra Maria Nila, som jeg har prøvet været et hit og derfor føler jeg at det er forholdvis safe at sige at de har noget der passer til et hvert hår. Og så dufter de skønt.. Det må vi ikke glemme!