Reklame: nogle af produkterne er modtaget til test, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Way back in the day, da jeg begyndte at læse blogs og det der med at blogge i det hele taget var et ret nyt fænomen, var Pudderdåserne en af de blogs, som jeg virkelig elskede at følge med i. Det er også en af de få blogs jeg til den dag i dag, stadig trofast følger med hos. Det siger ikke så lidt om de to damer at de har formået at holde sig i gang og blive ved med at skabe kvalitets indhold i så mange år – de er virkelig seje.

Da de lancerede deres første produkter for et par år siden, var jeg derfor nød til at prøve dem. Hvis der var nogen jeg skulle stole på til at lave kvalitets produkter, og så endda til så fornuftige penge, så var det helt sikkert dem. Det første produkt jeg prøvede var t-zone peelingen, som jeg i dag, stadig elsker og bruger. Siden har de lanceret en lang række produkter og jeg har efterhånden testet en god håndfuld af dem. Lige pt. ejer jeg intet mindre end 12 ud af de 17 produkter, som er tilgængelige i deres serie. Så jeg tænkte, at i stedet for at lave en almindelig anmeldelse af produkterne en for en, så ville jeg rangere dem fra det produkt jeg mindst kan lide, til det produkt jeg elsker mest. Når det så er sagt, så er der ikke nogen af produkterne som jeg decideret hader, men jeg har selvfølgelig nogle favoritter frem for andre. De produkter som jeg ikke har, og derfor ikke er med i den her lille ”ranking style”-anmeldelse er deres sololie, a-serum 5%, aha-serum, alt i en make-up fjerner og alt i en savle.

Here we go, fra mindst elskede til mest elskede..

 

12. alt-i-et kosttilskud

Det var ikke nødvendigvis nemt at rangere de forskellige produkter, men efter nogen tids overvejelse, blev jeg enig med mig selv om at alt-i-et kosttilskuddet måtte få en sidste plads. Kosttilskuddet indeholder 9 tabletter og man skal tage 3 om dagen i en måned. Jeg testede tabletterne i sommers, men kom kun igennem lidt over en halv måneden med dem. Faktisk begyndte jeg at kunne se forbedringer i min hud allerede efter den første uge til halvanden, men tabletterne smager og lugter simpelthen så dårligt, at jeg ikke kan få dem ned (sådan lidt ala fiskemad). I den periode jeg tog dem måtte jeg skylle efter med saftevand hver gang. Det er altså ikke en rar oplevelse og det er bare ikke det værd for mig, når jeg har prøvet andre kosttilskud, som har en lignede effekt for min hud og smager helt neutralt.

 

11. læbesavle SPF30

Næste produkt, som ikke har fået stjernestatus herhjemme, er deres læbesavle. Jeg havde ellers ret høje forhåbninger for det her produkt, men de blev altså ikke helt indfriet. Læbesavlen som sådan, er der sådan set ikke noget i vejen med. Den gør et udmærket job med at blødgøre mine læber og jeg bruger den faktisk også jævnligt. Mit helt store problem med produktet er at den efterlader en hvid ”hinde” på læberne, som altså virkelig ikke er flatterende. Hvis den var markedsført som en form for ”sleep treatment”, så havde min anmeldelse været en del anderledes, for sådan bruger jeg den lige pt. og sådan elsker jeg den. Men eftersom der er SPF i, ville jeg gå ud fra at den kunne bruges til daglig brug, og det synes jeg simpelthen ikke at den kan.

 

10. alt i en beskyttelse SPF40

Næste produkt på listen, er heller ikke i bunden fordi at det er et dårligt produkt – den gør bare ikke nok for mig. Alt i en beskyttelsen er en farvet dagcreme med SPF40 i og netop fordi at den er farvet, skulle den gerne kunne bruges alene. Og det kan den måske også, for nogen, men hvis jeg skal bruge tid på at tage make-up på, så ønsker jeg altså mere end en meget mildt farvet dagcreme, så når jeg bruger den, bruger jeg den under min almindelige foundation og sådan fungere den også fint. Derudover ser jeg ikke hvordan den skal kunne fungere til alle hudtoner, og alene af den grund synes jeg at det havde været bedre hvis det bare havde været en almindelig dagcreme med SPF.

 

9. alt i en sæbe

Igen, et produkt som jeg har svært ved at sige en masse negativ om. Alt i en sæben er primært i bunden af min liste, fordi jeg nok ikke er målgruppen til den og det er jo en fair sag. Den bliver markedsført til at kunne bruges til alt – vask af hænder, ansigt, krop. Og det er også rigtig fint. Men altså, medmindre at man køber en håndfuld af dem, så kommer den jo nok kun til at leve et sted (jeg regner ikke med at folk slæber den fra deres håndvask, ind i deres brusekabine og tilbage igen hver gang de skal bruge den). Min har levet i min brusekabine, som kropsæbe og det virker den helt fint til. Men, og der er et men, jeg prøver at undgå parfume i rigtig mange af mine produkter, kropsæbe, eller håndsæbe for den sags skyld, er bare ikke en af dem. Jeg vil sgu gerne lugte lidt lækkert når jeg lige har vasket mig, så det er bare en lidt flad følelse. Jeg kunne bruge den til ansigtvask, men der har jeg bare andre produkter som jeg elsker og sværger til, så altså, jeg køber nok ikke en ny når den jeg har er brugt op.

 

8. a-serum 2%

På en 8. plads finder vi et produkt som jeg virkelig glædede mig til at prøve, nemlig deres a-serum. Det findes i 2 koncentrationer, 2% og 5% og jeg har den mildere 2% version. Jeg vil ikke sige at jeg generelt har sart hud, men selv den milde 2% virker altså en smule voldsom på min hud – jeg har virkelig svært ved at se hvordan man skulle kunne håndtere 5%. Jeg tror, og håber at det er et spørgsmål om at huden skal vende sig til produktet. Det er et af de produkter som jeg ikke har haft i så lang tid og det er selvfølgelig også med til at placere den lidt lavere på listen. A-vitamin skulle være lidt af et vidundermiddel mod rynker og lets face it, det er den vej det går. A-serummet skulle være en mildere måde at få a-vitamin på, så jeg håber virkelig at jeg kan få en finere og mere ensartet hud med god glød, efter længervarende brug.

 

7. alt i en fodcreme

Nu begynder vi for alvor at bevæge os mod de produkter som jeg er ret så vild med og selvom 7. pladsen, måske ikke virker imponerende, så har jeg faktisk ikke rigtig nogle negative ting at sige om alt i en fodcremen. Det er virkelig en god fodcreme. Fodcreme er måske ikke det mest spændende, men for mig er det altså næsten uundværlig. Jeg synes virkelig at det er en overset kropsdel at pleje, men jeg ved næsten ikke noget værre end fødder der er tørre og uplejede at se på – især om sommeren, hvor de er fremme en stor del af tiden. Det der gør fodcremen fra Pudderdåserne til en favorit for mig, er at den trænger virkelig hurtigt ind og efterlader fødderne super lækre og bløde. Cremen påstår også at kunne mindske hård hud og sure træer, men det ved jeg nu ikke rigtig. Jeg lider ikke så meget at hård hud, så lige der er jeg måske ikke den bedste testperson.

 

6. alt i en creme

Midt på listen finder vi alt i en cremen, som er en multi funktionel fugtcreme. Jeg bruger den primært til ansigtet, men den fungere også rigtig fint til kroppen, men ligesom med kropsæben, så ønsker jeg ofte noget med lidt lækker duft, når vi snakker kropspleje. Men altså, i min ansigts creme vil jeg meget gerne undgå parfume, så det er jo perfekt. Det er en virkelig god all-around ansigts creme, som både fungere for mig om sommeren og om vinteren. Når vi rejser er det også ofte den jeg medbringer, netop fordi den er god både til ansigt og krop. Den fås desuden i 2 størrelser, 30ml og 150ml, så alt efter hvad man ønsker at bruge den til er der noget for enhver smag. Jeg har tidligere haft den store variant, men foretrækker altså den lille handy tube når jeg stort set kun bruger den til ansigtet (og så er den rejsevenlig), men det er selvfølgelig en væsentlig bedre handel at købe den store.

 

5. ansigtsolie

Hvis man har fulgt med herinde i en længere periode, ved man måske at jeg er ret besat af olie. Både til ansigtet, kroppen og håret. Ansigtsolien fra Pudderdåserne er nok i top 3 over de bedste ansigtsolier jeg har prøvet, og med min track record, siger det altså ikke så lidt. Igen er en af de ting jeg virkelig elsker ved den, at den trænger så hurtigt ind uden at efterlade min hud fedtet. Mange olier, som jeg har prøvet, kan jeg stort set kun bruge om vinteren da de simpelthen er for fede, men den her er så tæt på perfekt som vi kommer. Den indeholder en masse gode ting som hybenkerneolie, C, E og A vitamin og 5 % matrixyl 3000 som alt sammen er med til at forbedre hudens tekstur og mindske synligheden af rynker.

 

4. alt i en hyalaronsyre

De sidste 4 produkter (lige bortset fra nr. 1), havde jeg virkelig svært ved at placere. Jeg byttede om på dem op til flere gange, men til sidst endte jeg altså ud med at have alt i en hyalaronsyren på en 4. plads. De sidste 3 produkter er alle produkter som jeg har brugt i lang tid og genkøbt op til flere gange, og hyalaronsyren er et ret nyt produkt både for mig og i produkt-serien. Så altså, derfor måtte det blive til en 4. plads. Men når det så er sagt, så har jeg haft produktet knap 3 måneder og jeg kan ikke forestille mig at skulle undvære den lige foreløbig. Generelt er hyalaronsyre noget som jeg værdsætter rigtig meget i min hudpleje, så at et af mine favorit mærker har fået deres egen version, er fantastisk. Hyalaronsyre binder fugt til huden og er derfor et vidunder middel for dem med tendens til tør hud (læs: mig), derudover udglatter serummet huden og reducere fine linjer. Det kan man næsten ikke andet end at elske.

 

3. anti-age

En flot 3. plads går til anti-age ansigtscremen – en ægte langtids-favorit. Selvom jeg også elsker alt i en cremen, så kan intet altså slå anti-age cremen, som virkelig bare indeholder alt det som jeg elsker til min hud, niacinamid, hyalaronsyre og matrixyl 3000. Jeg bruger ansigtscremen om aftenen i kombination med en variation af de andre produkter. Cremen er ikke lige så fed, som alt i en cremen, men hvis jeg føler at jeg mangler lidt ekstra fugt, så bruger jeg den sammen med olien og så er jeg sikker på at vågne med babyblød hud. Der er virkelig ikke så meget andet at sige, det er et suverænt godt produkt, som slår mange meget dyrere cremer med længder. Den mindsker synligheden af mine porer, reducere rødme og sørger for at jeg får fugt og det er alt jeg kan bede om.

 

2. Niacinamid 10%

Niacinamid er også en af de ingredienser som jeg virkelig værdsætter at min hudpleje indeholder og udgaven fra Pudderdåserne med en høj koncentration på hele 10% hjælper mig altså virkelig med at bekæmpe hudorme og mindre urenheder. Derudover ensarter den min hudtone og styrker min hud generelt. Et virkelig, virkelig godt produkt, hvis I spørger mig. Der er ikke så meget mere at sige.

 

1. T-zone peeling

Havde I gættet min favorit? Utroligt nok, er t-zone peelingen stadig det produkt som står allermest ud for mig når jeg tænker på produkterne fra Pudderdåserne og hvis jeg mistede alle mine produkter, ville det være et af de første, som jeg ville rende ud at købe. Det er det første produkt, som rigtig hjalp mig med at mindske mine urenheder og synligheden af mine porer. Og selvom jeg slet ikke bøvler med uren hud i samme grad, som jeg har gjort længere, så hjælper den virkelig med at holde min hud fin og ren og se på. Det er uden tvivl det produkt fra Pudderdåserne som jeg har genkøbt flest gange, og det vil jeg blive ved med. Stjerneingrediensen er 2% salicylsyre, som effektivt reducere urenheder og renser huden i dybden. Så, så godt et produkt, som jeg gerne anbefaler til alle jeg kommer i nærheden af.

 

Det blev et lidt længere skriv, men sådan går det ofte når der er noget man brænder for og der er ikke mange mærker, hvor jeg elsker en så stor del fra, som der er fra Pudderdåserne. Men som nævnt i starten af indlægget, er det næsten forventet når man tænker på hvem der står bag. Jeg kunne ret godt tænke mig at prøve deres sololie og deres AHA-serum, på et tidspunkt, så hvis I har prøvet dem, vil jeg meget gerne høre hvad I synes.

Og hvis I selv har fået blod på tanden efter at prøve nogle af produkterne eller I bare gerne vil restocke på nogle af jeres favoritter, kan I lige pt. få 20% på alle produkterne hos Billigvoks. Tilbuddet glæder resten af ugen, til og med 1. december.