Dip & twist nail polish remover

 

dip-twist-nail-polish-remover-billigvoks

Produktet er modtaget til test, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Dem der har fulgt med herinde over en længere periode ved sikkert at neglelak og nail art er en af mine helt store interesser. Det er desværre efterhånden længe siden jeg sidst lavede designs, da jeg har haft et arbejde der ikke har tilladt neglelak og det derfor ofte er blevet ned prioriteret i weekenden, da det alligevel skulle af igen inden mandag.

Men nu er jeg altså så småt begyndt at bruge neglelak lidt mere regelmæssigt igen og derfor var det helt oplagt for mig at prøve et par af de meget populære dip twist neglelaksfjernere. Billigvoks har været så søde at lade mig teste 4 forskellige dufte – citron, lavendel, jordbær og kokos. Kokos er klart min favorit, og selvom jeg synes duften er en smule skarp (det glæder alle 4 varianter) så er det meget rart med en neglelak fjerner der dufter af andet end acetone og stærke kemikalier. Til dem der ikke kender konceptet med dip & twist, så fungere det så simpelt at man putter sin finger ned i bøtten, hvor der er en svamp og neglelaksfjerner, og drejer rundt et par gange indtil neglelakken er væk – det er virkelig det nemmeste i verden. Det eneste minus jeg kan se er at den ikke kan bruges til neglelak på tæerne, så hvis man bruger den slags er man nød til at have en ekstra neglelaksfjerner til det formål.

 

 

 

Dermalogica age reversal eye complex

dermalogica-eye-cream-billigvoks

Produktet er modtaget til test, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Jeg har, så længe jeg kan huske, bøvlet en del med mørke rander under øjnene så jeg var, selvsagt, meget begejstret da jeg fik muligheden for at teste den her øjencreme fra Dermalogica for billigvoks. Det er en udglattende øjencreme der eftersigende skulle mindske fine linjer, hævelser og mørke rander og samtidig beskytte mod solskader. Alt i alt lidt af en vidunder creme.

Jeg har testet cremen i godt og vel 4 uger nu og synes derfor det er på tide at komme med mine tanker omkring den. Jeg startede med at bruge cremen hver anden aften, som det er anbefales, de første 2 uger og derefter har jeg så vidt muligt brugt den hver aften – dog nogle gange om morgenen i stedet. Konsistensen er virkelig dejlig blød og trækker hurtigt ind og jeg føler at den mindsker de fine linjer omkring øjet med det samme, men desværre kan jeg endnu ikke se den helt store virkning på mine mørke rander som jeg havde håbet på. Jeg vil dog blive ved med at bruge den, da jeg virkelig har nydt det ekstra lille step i min hudpleje rutine og så vil jeg satse på at jeg kan se en lille forbedring inden længe.

Pink saturday at Cocopanda

cocopanda-lyseroed-loerdag

The balm Meet matt(e) trimony eyeshadow palette, Naobay Radiance bodylotion, Davines Momo shampoo, Nyx Jumbo eye pencil in Mocha, GlóMinerals Brow brush, Bareminerals Blender brush, Elizabeth Arden Lipstick in pale petal, Nyx Soft matte lipcream in stockholm, Nyx Shine killer primer, Beautyblender, HH Simonsen Hair brush, Clean White woods parfum

Jeg tror efterhånden at de fleste forbinder oktober måned med kræftens bekæmpelses kampagner og lyserøde teamer uber alles, og hvis jeg skal være helt ærlig så synes jeg ofte at der bliver kogt lidt for meget suppe på konceptet – det behøver I hvert fald ikke fylde sende-fladen på samtlige medier gennem hele måneden for min skyld. Når det så er sagt synes jeg selvfølgelig at det er en sag der er værd at støtte og jeg elsker når det bliver gjort på en stille og rolig casual måde, som jeg synes Cocopanda formår med deres ”begivenhed” lyserød lørdag, som i alt sin simpelhed går ud på at der bliver doneret 10kr til kræftens bekæmpelse for ordre der bliver lagt på dagen i morgen. Så hvis I alligevel står og mangler lidt beauty godter, så er tippet hermed givet videre – hvem elsker ikke at shoppe OG støtte et godt formål samtidig? Jeg har selv luret lidt på ovenstående, og jeg tror det ender med at jeg klikker beautyblenderen og Stockholm lipcreamen fra Nyx hjem!

Koden oktober2016 giver desuden fri fragt, velbekomme og god shopping!

Last sunday

outfit-beauty-messe-2016-1 outfit-beauty-messe-2016-2 outfit-beauty-messe-2016-3 outfit-beauty-messe-2016-4 outfit-beauty-messe-2016-5 outfit-beauty-messe-2016-6

Sidste søndag blev der afholdt beauty messe i fredericia og i den forbindelse var jeg taget derned med min gode veninde Joanna for blandt andet at besøge pigerne bag DM skincare, som er et mærke jeg allerede stiftede bekendtskab med for flere år siden da jeg prøvede en af deres mudder masker. Siden da har de fået et vælg af nye produkter og lige pt. er jeg i gang med at teste en dagcreme derfra – men mere om det senere!

Jeg var hoppet i min mors gamle netkjole, som jeg synes fungere ganske fint med et bælte i taljen og en underkjole. Jeg er virkelig blevet nærig når det kommer til tøj og derfor er det også begrænset hvor meget nyt jeg får anskaffet mig og så er det jo rart at man kan gå på jagt i ens mors aflagte klude. Bæltet er også af ældre dato og faktisk havde jeg helt glemt at jeg havde det, så det føles jo næsten som at få nyt når man finder sådan nogle ting i sin garderobe!

Dining area & a new poster

dining area new in ilovemytype bloom posteri love my type bloom plakat og dining areai love my type poster bloom messing newin

Plakaten fra I love my type er modtaget som gave, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Som jeg kort nævnte i sidste uge flytter jeg om halvanden måneds tid og derfor er det måske også en smule ironisk at jeg idag viser jer billeder fra mit nuværende hjem. Men! Jeg synes altså ikke at I skulle snydes for lidt billeder af mit lille spisestuehjørne som jeg langt om længe er blevet tilfreds med.

Bordet faldt jeg over på Tradono for en måneds tid siden og det var kærlighed ved første blik, så selvom sælger var en smule træls at handle med, måtte jeg altså bare eje det og jeg fortryder det ikke et sekund – både min kæreste og jeg knuselsker det! Stolene har vi fundet lidt rundt omkring og jeg er vild med det charmende look det giver, at de er forskellige, selvom jeg er sikker på det ikke falder i alles smag. Bloom plakaten fra I love my type er også ny og jeg elsker den! Den er virkelig med til at give lidt farve og liv til min ellers meget simple indretning og jeg glæder mig allerede til at den skal være stjernen på den billedevæg, jeg forestiller mig at skulle lave i vores spisestue, når vi flytter. Inde i mit hoved bliver det helt perfekt!