Rituals creamy foam cleanser

rituals-creamy-foam-cleanser

Jeg har haft et lidt anstrengt forhold til foam cleaners i lang tid efterhånden, da jeg simpelthen synes at de har tørret min allerede tørre hud, alt for meget ud. Men jo nærmere vi kommer sommer, jo mere ”normal” og kombineret bliver min hud og derfor kan det godt være rart at have et par cleansers ved hånden som ikke er super fugtgivende. Denne er min favorit i badet lige for tiden hvor jeg elsker at efterrense min hud lidt ekstra. Jeg har altid gang i minimum 3-4 cleansers af gangen og lige nu er det her helt sikkert en af favoritterne. Første pladsen går stadig til min cleansing oil fra Simple, som jeg faktisk snart løber tør for – den er på to-buy listen når turen går til Florida senere på sommeren.

Hvilke type cleansers er jeres foretrukne?

En dagstur til Taroudant

mobil-billeder-20183

Processed with VSCO with a4 preset

Sidste gang jeg var i Agadir havde jeg også fornøjelsen af at opleve den smukke by Taroudant, men den dag hvor vi var afsted var der desværre virkelig overskyet og dårligt vejr og selvom byen stadig var super smuk, så var det noget helt andet at opleve den i høj solskin.

Vi tog afsted fra vores hotel allerede om formiddagen, for turen til Taroudant tager godt og vel halvanden times tid og når man er afsted med 10 bloggere, så tager den endnu længere. Vi havde et par stops undervejs, blandt andet i en appelsin plantage og ved en hyrde der havde dromedarer og det kan godt tage lidt tid når alle skal have det perfekte billede. Det var nu meget sjovt og bestemt ikke noget der gjorde noget, men desværre betød det at vi ankom til Taroudant lige i tide til at souken lukkede ned pga. fredags bøn. Det var lidt ærgerligt, men samtidig en meget speciel oplevelse at gå rundt i den tomme souk, som var blevet forladt til fordel for moskéen.

Men nu var det heller ikke souken som vi var taget afsted for, men derimod de meget smukke omgivelser som Taroudant har at byde på. Byen er indrammet af muren som I ser ovenfor og alle bygninger er i varme lyserøde nuancer. Virkelig en drøm for enhver Instagram nørd.

Vi besøgte det populære Palais salam, hvor vi faktisk spiste frokost sidst vi var afsted og selvom omgivelserne derinde er rigtig smukke, så var maden bestemt ikke noget at skrive hjem om. Der var vi noget mere heldige med maden på denne tur, hvor vi besøgte en lille cafe lige udenfor murene, som jeg simpelthen har glemt hvad hed.

Selvom vi kun var afsted i 4 dage, så kan det bestemt anbefales at tage en dags tur til byen, som virkelig er anderledes end selve Agadir og knap så turistet. Og så kan det selvfølgelig anbefales ikke lige at ligge turen på en fredag, hvor de fleste holder fri. Det har jeg i hvert fald lært til næste gang.

 

Et førstehåndsindtryk: Majs LF beauty boks

Look fantastic beauty box

Månedens look fantastic boks er landet og denne gang er temaet Beauty Bazaar. Boksen indeholder 6 produkter hvoraf 3 er full size, så det synes jeg er ret godt. Jeg ejer faktisk allerede to af tingene fra denne måneds boks, men begge er produkter som jeg godt kan lide, så det gør bestemt ikke noget – selvom det selvfølgelig altid er sjovt at prøve noget nyt.

 

Avant RNA serum

Det første produkt i månedens boks er dette serum fra Avant. Jeg kender ikke Avant i forvejen, så mine forventninger er ikke ret høje, men den skulle hjælpe med at forebygge aldringstegn og hvem vil ikke gerne det? Derudover skulle den også udjævne hudtonen og gøre huden mere fast.

Thisworks In transit camera closeup

Det ene produkt som jeg allerede havde i min samling, er denne dagcreme og primer fra Thisworks. Jeg har ikke prøvet ret meget forskelligt fra Thisworks, men denne har jeg været rigtig glad for, så det inspirerede mig til at hive min tube frem fra gemmerne og tage den i brug igen. Jeg bruger den om morgenen inden make-up og den sørger for at min hud er godt fugtet.

Skinrepublic Bubble purifying + charcoal face sheet mask

Jeg modtog en bubble mask fra et andet brand i en tidligere boks, jeg tror det var goodiebox, men har endnu ikke fået prøvet den. Jeg føler nogle gange at sheet mask kræver en lidt mere speciel anledning da der kun er til en gang og derfor ender jeg ofte med at gemme dem lang tid inden jeg tager mig sammen til at prøve dem. Det er lidt ærgerligt, så jeg tror at jeg vil forsøge at få den her brugt i weekenden hvor vi får gæster.

Sleek makeup face contour kit i medium

Det andet produkt som jeg allerede ejer, er dette lille kit fra Sleek. Jeg har farven Light i forvejen, så det passer mig meget godt at det er medium der er med i månedens boks. Light passer mig rigtig fint om vinteren, men jeg tænker at denne bliver perfekt når jeg får lidt mere kulør. Den indeholder både en bronzer/contour og en highlighter og ud af de to, er jeg klart gladest for bronzer delen.

Eyeko Eye do liquid eyeliner

Jeg bruger virkelig sjældent eyeliner, så selvom at det er lækkert at få en full size flydende eyeliner i boksen, får jeg næppe meget brug af den. Jeg gad virkelig godt at være bedre til at bruge det, men det er bare lidt tidskrævende og jeg er lidt doven. Og så ved jeg heller ikke helt om jeg synes at det klæder mig sindsygt godt.

Spotlight Teeth whitening strips

Et lidt anderledes produkt fra spotlight er disse whitenings strips, som skulle give fine hvide tænder. Det er bestemt noget jeg gerne vil have, så jeg glæder mig meget til at prøve dem! Der er til 4 gange i pakken, men der står ikke noget om hvor lang tid at man kan forvente at resultatet skal holde, kun at man skal undgå ting som kaffe, te og rødvin de første par dage efter brug.

Mine Marokko-køb

marokko-koeb-2018

Man kan næsten ikke tage til Marokko uden som minimum at være forbi en enkel souk for at shoppe. Jeg kan i hvert fald ikke, så selvfølgelig måtte vi bruge nogle timer hos den lokale souk i Agadir. Det eneste som jeg på forhånd havde planer om at skulle have med hjem var en stor flettet strandtaske og som I kan se på overstående billede, lykkedes det mig at finde en ret fin en – det synes jeg i hvert fald selv!

Jeg havde også kig på en lille rund flet-taske, men fandt desværre ikke rigtig nogen der levede op til mine forventninger. I stedet fandt jeg en lille fin make-up pung som jeg måtte give omkring 20kr for og en vase som jeg heller ikke kunne stå for. Nogle gange kan sælgerne i souken godt være lidt for frembrusende og nærgående, så det kan være svært at få kigget ordentligt uden at føle sig overrumplet af de marokkanske mænd der står på nakken af en, men vi fandt heldigvis et par ret gode steder hvor de var mere nede på jorden og gav os god mulighed for at kigge rundt inden vi besluttede os.

Udover souken var vi også forbi en lokal ”fabrik” hvor de fremstillede olier og cremer. Det var en ret speciel oplevelse at se hvordan de arbejdede og under hvilke forhold og selvom man godt kan få lidt ondt af menneskerne sådan et sted, så tror jeg bestemt at det var et af de bedre steder at arbejde.

Jeg endte med at købe et par flasker ren argan olie og en lille kaktus olie, som skulle være rigtig god som anti ageing supplement. Den rene argan olie vil jeg primært bruge som hårkur inden badet, ligesom jeg gjorde med den jeg havde fra golden argan.

Vores ophold på Hyatt place Taghazout bay

hyatt-place-1

Set i bakspejlet havde det nok været smart at skrive de her marokko-indlæg mens det stadig stod helt frisk i min hukommelse, men tiden og overskuddet har simpelthen ikke lige været der. Jeg skal dog gøre mit bedste for at gengive vores oplevelser så godt som muligt alligevel!

Som jeg nævnte i et tidligere indlæg var det ret sent at jeg besluttede mig for at tage med på turen og derfor blev hele forberedelse processen selvfølgelig også forhastet. Efter at jeg havde sagt endeligt ja og givet mine oplysninger til booking af fly og hotel gik der flere dage før jeg modtog det endelige program og hvis jeg skal være ærlig, så var jeg faktisk lidt i tvivl om turen blev til noget, men eftersom at jeg allerede havde været på pressetur til marokko med marokkoeksperten før, tog jeg chancen og tog fri fra mit arbejde.

Da programmet endelig kom var det første jeg gjorde selvfølgelig at google hotellet som vi skulle bo på, Hyatt place Taghazout bay, som ligger cirka 15min kørsels uden for Agadir. Og hold nu op hvor så det lækkert ud! Det var på alle måder meget anderledes fra det sidste hotel som vi boede på, Atlantic palace og selvom det også var virkelig lækkert og med mere autentisk marokkansk stemning, så glædede jeg mig alligevel meget til at besøge Hyatt, som er lidt mere luksus præget og eftersom at det er en kæde, var det selvfølgelig ikke helt så marokkansk indrettet.

Vi ankom til hotellet onsdag aften, hvor vi lige fik 10 min til at finde vores værelser og friske op, inden vi skulle ud og have velkomst drinks i en af deres private villaer, hvor overstående billeder er taget. Alle villaerne var alle udstyret med egen pool og teresse og her var der linnet op med massere snacks, pindemadder og drinks, så vi fik lagt en god bund inden vi skulle videre til aftensmaden som var en stor buffet på selve hotellet. Maden generelt var ikke noget at råbe hurra for, men der var noget for en hver smag, så det var bestemt ikke sådan at vi gik sultne i seng og udvalget skiftede fra dag til dag, så man blev ikke træt af det selvom vi spiste der flere aftner.

 

hyatt-place-2

Processed with VSCO with dog1 preset

De efterfølgende dage havde vi et tæt pakket program udenfor hotellet, så vi fik først rigtig mulighed for at nyde den fantastiske pool på vores sidste dag hvor vi havde en del fritid. Det var virkelig lækkert og tiltrængt at koble godt og grundigt af og lige få muligheden for at få en lille smule kulør inden turen igen gik til denmark.

Området omkring hotellet brugte vi ikke så meget tid i, men selve hotellet havde både en rigtig fin spa afdeling og deres egen golf club som vi også besøgte kort. Derudover var der mange surf strande i kort afstand til hotellet og der kørte shuttle busser ind til Agadir med jævne mellemrum, så der var bestemt mulighed for at komme ud og lave andet end bare at dase ved den lækre pool.

 

hyatt-place-3