Postkort fra florida

Badetøjet er modtaget som gave, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Hvis I har fulgt med på instagram det sidste stykke tid har I helt sikkert allerede set at jeg har postet en hel masse billeder fra vores tur til Florida i slutningen af august. Det var virkelig en fed tur og har helt sikkert givet mig blod på tanden til at opleve mere af den amerikanske kultur som jeg elsker, men mere om det en anden gang!

Inden vi tog afsted var jeg så heldig at modtage et par lækre styles fra Hunkemøller og de kom selvfølgelig med i kufferten! Jeg har allerede vist jer den smukke gule bikini, som virkelig var en af mine favoritter fra Hunkemøllers kollektion i år, men jeg fik også den fineste trekantsbikini i grønt slangemønster og den sorte badedragt som jeg har brugt som top på overstående billeder, hvilket er noget som jeg har benyttet mig meget af denne sommer. Selvom det ikke længere er sommer, så har jeg ikke pakket badedragten helt væk, jeg er nemlig blevet ret vild med at bruge den under oversized jumpers med dyb udskæring så detajlerne rigtig kommer frem – det er efter min mening en nem og fin måde at få lidt ekstra glæde ud af sine badedragter på.

En dagstur til Taroudant

mobil-billeder-20183

Processed with VSCO with a4 preset

Sidste gang jeg var i Agadir havde jeg også fornøjelsen af at opleve den smukke by Taroudant, men den dag hvor vi var afsted var der desværre virkelig overskyet og dårligt vejr og selvom byen stadig var super smuk, så var det noget helt andet at opleve den i høj solskin.

Vi tog afsted fra vores hotel allerede om formiddagen, for turen til Taroudant tager godt og vel halvanden times tid og når man er afsted med 10 bloggere, så tager den endnu længere. Vi havde et par stops undervejs, blandt andet i en appelsin plantage og ved en hyrde der havde dromedarer og det kan godt tage lidt tid når alle skal have det perfekte billede. Det var nu meget sjovt og bestemt ikke noget der gjorde noget, men desværre betød det at vi ankom til Taroudant lige i tide til at souken lukkede ned pga. fredags bøn. Det var lidt ærgerligt, men samtidig en meget speciel oplevelse at gå rundt i den tomme souk, som var blevet forladt til fordel for moskéen.

Men nu var det heller ikke souken som vi var taget afsted for, men derimod de meget smukke omgivelser som Taroudant har at byde på. Byen er indrammet af muren som I ser ovenfor og alle bygninger er i varme lyserøde nuancer. Virkelig en drøm for enhver Instagram nørd.

Vi besøgte det populære Palais salam, hvor vi faktisk spiste frokost sidst vi var afsted og selvom omgivelserne derinde er rigtig smukke, så var maden bestemt ikke noget at skrive hjem om. Der var vi noget mere heldige med maden på denne tur, hvor vi besøgte en lille cafe lige udenfor murene, som jeg simpelthen har glemt hvad hed.

Selvom vi kun var afsted i 4 dage, så kan det bestemt anbefales at tage en dags tur til byen, som virkelig er anderledes end selve Agadir og knap så turistet. Og så kan det selvfølgelig anbefales ikke lige at ligge turen på en fredag, hvor de fleste holder fri. Det har jeg i hvert fald lært til næste gang.

 

Vores ophold på Hyatt place Taghazout bay

hyatt-place-1

Set i bakspejlet havde det nok været smart at skrive de her marokko-indlæg mens det stadig stod helt frisk i min hukommelse, men tiden og overskuddet har simpelthen ikke lige været der. Jeg skal dog gøre mit bedste for at gengive vores oplevelser så godt som muligt alligevel!

Som jeg nævnte i et tidligere indlæg var det ret sent at jeg besluttede mig for at tage med på turen og derfor blev hele forberedelse processen selvfølgelig også forhastet. Efter at jeg havde sagt endeligt ja og givet mine oplysninger til booking af fly og hotel gik der flere dage før jeg modtog det endelige program og hvis jeg skal være ærlig, så var jeg faktisk lidt i tvivl om turen blev til noget, men eftersom at jeg allerede havde været på pressetur til marokko med marokkoeksperten før, tog jeg chancen og tog fri fra mit arbejde.

Da programmet endelig kom var det første jeg gjorde selvfølgelig at google hotellet som vi skulle bo på, Hyatt place Taghazout bay, som ligger cirka 15min kørsels uden for Agadir. Og hold nu op hvor så det lækkert ud! Det var på alle måder meget anderledes fra det sidste hotel som vi boede på, Atlantic palace og selvom det også var virkelig lækkert og med mere autentisk marokkansk stemning, så glædede jeg mig alligevel meget til at besøge Hyatt, som er lidt mere luksus præget og eftersom at det er en kæde, var det selvfølgelig ikke helt så marokkansk indrettet.

Vi ankom til hotellet onsdag aften, hvor vi lige fik 10 min til at finde vores værelser og friske op, inden vi skulle ud og have velkomst drinks i en af deres private villaer, hvor overstående billeder er taget. Alle villaerne var alle udstyret med egen pool og teresse og her var der linnet op med massere snacks, pindemadder og drinks, så vi fik lagt en god bund inden vi skulle videre til aftensmaden som var en stor buffet på selve hotellet. Maden generelt var ikke noget at råbe hurra for, men der var noget for en hver smag, så det var bestemt ikke sådan at vi gik sultne i seng og udvalget skiftede fra dag til dag, så man blev ikke træt af det selvom vi spiste der flere aftner.

 

hyatt-place-2

Processed with VSCO with dog1 preset

De efterfølgende dage havde vi et tæt pakket program udenfor hotellet, så vi fik først rigtig mulighed for at nyde den fantastiske pool på vores sidste dag hvor vi havde en del fritid. Det var virkelig lækkert og tiltrængt at koble godt og grundigt af og lige få muligheden for at få en lille smule kulør inden turen igen gik til denmark.

Området omkring hotellet brugte vi ikke så meget tid i, men selve hotellet havde både en rigtig fin spa afdeling og deres egen golf club som vi også besøgte kort. Derudover var der mange surf strande i kort afstand til hotellet og der kørte shuttle busser ind til Agadir med jævne mellemrum, så der var bestemt mulighed for at komme ud og lave andet end bare at dase ved den lækre pool.

 

hyatt-place-3

 

.. Og så stod bloggen stille

hyatt-place-agadir marokko-agadir-2018

Okay, to ting. For det første, lad os lade være at snakke mere om denne måneds udfordring. Det er gået ualmindeligt dårligt og jeg gider faktisk ikke rigtig lave en opfølgning på det. For det andet, jeg har været i Marokko! Ja, det har I ikke hørt ret meget om – medmindre at I følger med Instagram, der har jeg postet en del – men det kommer. Jeg har nemlig en del jeg gerne vil dele med jer fra turen.

Det er allerede to uger siden at jeg kom hjem og jeg er så småt ved at være lige så bleg som da jeg tog afsted igen, så det er jo super. Hvordan jeg nogensinde skal blive rigtig brun, ved jeg virkelig ikke. Jeg har allerede pakket ud, hvilket i sig selv er en præsentation, men nu tænker jeg altså at det også er på tide at jeg tager mig sammen til at skrive lidt herinde igen. Jeg har trods alt savnet det lidt.

Jeg vil egentlig ikke fortælle jer så meget om turen lige nu, men billederne her er fra en af de første aftener hvor vi spiste middag på vores skønne hotel – men det skal I nok høre meget mere om senere på ugen, det var virkelig lækkert! Nu vil jeg få lagt alle mine billeder fra turen over på computeren så jeg kan komme i gang med at redigere dem og skrive et par indlæg til jer. I må have en god aften.

Sidst jeg var i Marokko..

outfit-groen-jakke2outfit-odense-groen-jakkeoutfit-groen-jakke1outfit-odense-groen-jakke1outfit-groen-jakke3

H&M trenchcoat, Noisy may jeans, H&M trend skjorte, Gina tricot bælte, Tamaris støvler

Jeg sidder i toget på vej mod lufthavnen lige nu og prøver at udnytte tiden med lidt billedredigering. Har lidt svært ved at tage mig sammen til det, må jeg indrømme. I stedet tænkte jeg at det var oplagt at skrive et lille indlæg om sidste gang jeg var i Marokko. Det var nemlig en begivenhedsrig tur, hvor jeg..

.. Sprang min trommehinde og efterfølgende havde problemer med at høre på det ene øre i over en måned.

.. Lånte en anden persons mad til et billede fordi min egen ikke var lige så pænt anrettet.

.. Købte en Marokko pude og et marokkansk tæppe, som jeg begge stadig elsker.

.. Tog billeder i Bikini. Det kommer ikke til at ske igen, lige foreløbig.

.. Smagte kanin for første og sidste gang i mit liv.

.. Red på et æsel som faldt med mig på, så jeg var gul og blå på hele den ene side en uge efterfølgende.

.. Lærte nogle virkelig søde mennesker at kende.

.. Oplevede hvor afhængige bloggere er af deres internet og telefon. Der var ramaskrig over at vi var uden var uden internet en hel uge.