Produkterne er modtaget som gave, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Jeg rå-dyrker ikke ligefrem hele new year, new me konceptet, men selvom jeg ikke har lavet en lang liste med mål om at blive mange millioner, åle-slank og score drømmejobbet i løbet af 2019, så synes jeg stadig at indgangen af et nyt år er et helt oplagt tidspunkt at ligge nogle ændringer for ens liv og livstil ikke mindst.

På min egen liste over mål er blandt andet at få påbegyndt min uddannelse, rejse med dem jeg holder af og få renoveret køkkenet i vores nye hus. Det er et par af de lidt større mål som jeg har sat mig for 2019 af bag dem alle ligger selvfølgelig nogle delmål som gør det nemmere at få målene bragt i land og for mig gør dem meget realistiske.

Derudover har jeg også en hel del mindre mål på min liste, som f.eks at læse flere bøger, holde mig til at drikke en enkelt Pepsi Max om dagen og passe lidt bedre på min hud og krop.

Den sidste især har jeg længe gerne ville ændre lidt på og det er der selvfølgelig mange måder man kan gøre på. Jeg er begyndt at træne igen – ikke fordi jeg nødvendigvis gerne vil tabe mig frygtelig meget, men jeg kunne godt tænke mig at have en lidt stærkere krop og så ville det da heller ikke gøre mig noget hvis det ikke tog pusten helt fra mig at løbe 30min på crosstraineren.

 

I forhold til min hud så tror jeg vejen til at gøre den pænere og mindre ujævn primært skal komme indefra, da jeg allerede er virkelig god til altid at fjerne min make-up når jeg går i seng og har en god hudplejerutine i gang. Og det er selvfølgelig her vitaminerne fra Berthelsen kommer ind i billedet.

Billigvoks har været så søde at sende mig lidt forskellige vitaminer som kan hjælpe mig med at få succes med mit mål om en pænere hud. De vitatminer som jeg har modtaget er deres Betafactor, Silica Extra og Silky Beauty. Jeg tager ikke vitaminerne samtidig, da jeg gerne vil have et billede af deres individuelle virkning. Jeg har derfor startet op med deres Silky beauty, som jeg har taget i lidt over en uge nu og som I har mulighed for at vinde hvis I hopper over forbi min Instagram.

Jeg har taget nogle før billeder af min hud som I kan se nedenfor og jeg glæder mig allerede til at vise jer hvordan resultatet er blevet efter jeg har taget dem en måneds tid – men det kommer der et indlæg med til den tid!

Silky Beauty fra Berthelsen Beauty

Silky beauty er et kosttilskud til dig som ønsker en hud i balance – og helt ærlig, hvem gør ikke det? Kosttilskuddet er både vegansk, gluten- og laktose fri og indeholder ingen smags- og sødestoffer. Det består af 5 effektive urter der alle har unikke kvalifikationer der er med til at opretholde balancen i huden. De aktive urter er vindruekerneekstrakt, agerpadderokke, grøn te, schisandra og alma. Tilsammen sørger de for at holde huden blød og smidig og bidrager til dannelsen af collagen.

Som nævnt tidligere er det dette kosttilskud jeg selv er begyndt på først og har været i gang med i en uges tid. Til at starte med blev min hud en smule mere uren at se på, men det er helt normalt da kroppen bliver renset ud indefra og derfor skal af med nogle af de affaldstoffer den har gemt på. Jeg tager 2 tabletter om dagen og har været i gang i 10 dage og de små ekstra ”break-outs” som jeg oplevede til at starte med er allerede aftaget, så nu glæder jeg mig bare til at se hvordan kosttilskuddet kan forbedre min huds kvalitet.

 

Silica Extra fra Berthelsen Beauty

Silica kender de fleste af os vidst som værende det ultimative hud, hår og negle kosttilskud og jeg har da også med jævne mellemrum selv taget Silica tidligere. Det har altid haft en rigtig god effekt for mig, så jeg glæder mig til at komme i gang med det igen – både mit hår og negle skriger på lidt ekstra hjælp, så det er tiltrængt.

Silica Extra tabletterne består af en stærk kombination af 8 forskellige B-vitaminer, zink, A-vitamin og agerpadderokke som også er en af de aktive ingredienser i Silky Beauty kosttilskuddet. Silica Extra er til dig der mangler et boost for at forbedre kvaliteten af hår, hud og negle samt styrke immunforsvaret. Der skal kun tages en enkelt tablet om dagen, så der er altså til hele 2 måneder i sådan et glas – efter den tid skulle man gerne kunne se en forskel i hvert fald.

 

BetaFactor fra Berthelsen Beauty

Det sidste kosttilskud som jeg har valgt at prøve kræfter med, er lidt anderledes end de andre to. Det hjælper nemlig med at opbygge og vedligeholde en god tan i løbet af sommeren og jeg kan faktisk næsten ikke vente til det bliver lidt varmere med at prøve kræfter med det. Derudover hjælper det også med at beskytte huden mod solskoldninger. Igen skal der kun tages en tablet som dagen og der er derfor til 3 måneder i glasset – det burde holde til det meste af den danske sommer som vi kender den i hvert fald. Det anbefales at starte med kosttilskuddet cirka 4 uger inden man begynder at udsætte kroppen for sol.

Den aktive ingrediens i BetaFactor er betacaroten som er en gruppe røde og gule farvestoffer der findes i frugter og grønsager, som altså går ind og farver underhuden let gylden når man tager dem over en længere perioder og det gør altså at man hurtigere bliver brun ved solbadning. Derudover er der tilført C-vitamin som hjælper huden med at danne ny collagen og beskytter mod oxidativt stress (og hvad er oxidativt stress, spørger I sikkert; det er en forstyrrelse i balancen mellem frie radikaler og antioxidanter i kroppen, kort fortalt). Jeg synes selv det lyder ret spændende i hvert fald, så glæder mig til at se om det reelt har en virkning på min blege dansker-hud.

 

Det blev en længere smøre om noget så simpelt som kosttilskud, men jeg synes det er ret interessant og jeg leder altid efter måder at forbedre mit udseende på, uden at skulle kaste flere 100 kr. efter projekt ”pæn hud”. Og husk at I selv har mulighed for at vinde et glas af Silky Beauty tabletterne, som jeg er ved at teste hvis I hopper forbi Instagram!