Billede genbrug, en forsinket vinder og godt nytår

outfit-nytaar-2014-2015-lille

Året lakker så småt mod enden og i den forbindelse tænkte jeg at jeg ville gøre en lille status på året der er gået. 2016 har på mange måder været et helt sindsygt år, men samtidig har det været et virkelig godt år for mig personligt. Det blev året hvor jeg tog mig sammen og tabte 10kilo, jeg rejste til USA en hel måned på roadtrip med en god veninde, jeg fik et nyt job som jeg er virkelig glad for, jeg var i Marokko 2 gange inden for samme måned og så flyttede jeg sammen med min kæreste i vores nye lejlighed (som jeg glæder mig til at vise jer!).

I aften skal jeg være sammen med min kærestes familie og venner, og selvom jeg ofte synes nytårsaften er lidt overvurderet så glæder jeg mig til at skyde det nye år igang med nogle af dem jeg holder allermest af. Jeg har taget forskud på glæderne og købt kransekage, som jeg sidder og spiser i skrivende stund mens jeg venter på at mit kamera lader op. Jeg har haft lidt travlt i dag, så derfor er billederne genbrug fra forrige år, hvor jeg var hoppet i en, dengang helt ny, kjole fra Pippa Lynn. Billederne er dog stadig ret aktuelle da jeg har planer om at hoppe i samme kjole i aften, tilsat et par høje støvler fra Tamaris jeg lige har købt på udsalg og så tror jeg at looket skal fuldendes med et smokeyeye i rødelige/pink nuancer.

Vinderen af Maria Nila giveaway’en blev desuden Josephine, som vil modtage en mail indenfor de næste par dage. Tak til alle der deltog og godt nytår – pas godt på hinanden i aften!

 

Cream heat spray fra Maria Nila og en giveaway

maria-nila-cream-heat-spray-billigvoks

Konkurrencen er sponsoreret af Billigvoks, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Det er ikke fordi bloggen har væltet sig i giveaways hen over december måned, men nu er det altså blevet den 18. december, 4. advent og sidste advent, så hvis jeg skal nå at afholde en lille jule give-away er det vidst ved at være sidste udkald.

Så her er den, decembers første og eneste give-away! Præmien ser I ovenfor – Cream Heat sprayen fra Maria Nila. Jeg har selv haft glæden af at teste produktet det meste af december og jeg har været meget glad for den. Jeg er altid blevet fortalt at et af de absolut vigtigste produkter til håret er en beskyttende varme spray, hvis man som jeg ynder at bruge både glattejern, føntørre og krøllejern fra tid til anden. Alligevel har det altid været et af de produkter jeg let og elegant har sprunget over i min styling rutine og det er jo dumt. Især når man allerede går rundt med nogle temmelig slidte spidser og gerne vil have et sundere hår.

Så nu har jeg for alvor taget tyren ved hornene og besluttet at det skal være slut med at sløse med varmesprayen for at spare 5 minutter om morgenen. Indtil videre går det godt, heat sprayen fra Maria Nila er virkelig nem at bruge og selvom jeg ikke direkte kan se en forskel på mit hår – endnu – så har jeg alligevel lidt bedre samvittighed hver gang jeg bruger den.

Og nu har I altså muligheden for at vinde samme gode samvittighed til jeres hår, slidt eller ej så skader det aldrig at beskytte håret! Det eneste I skal gøre for at deltage er at smide en kommentar til indlægget her, så trækker jeg en vinder juleaften, som offentliggøres på facebook. I er selvfølgelig også meget velkomne til at følge bloggen på Bloglovin, Instagram eller Facebook men det er ikke et krav for deltagelse.

God jul, jeg krydser fingre for jer alle sammen!

Julerabatter hos Miinto og et nyt køb

kahler-vaser-miinto-christmas-sale

Indlægget er sponsoreret i form af gavekort, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Jeg plejer altid at sige til alle at det er forbudt at købe noget som man har skrevet på sin ønskeseddel i december måned, men nogle gange når man har ønsket sig noget længe og samtidig får et godt tilbud, kan det være svært at lade være. Det var cirka hvad der skete med Hammershøi vaserne fra Kähler og således fik jeg hurtigt sendt en besked rundt til den nærmeste familie om at de nu var off the list.

Vaserne er købt på Miinto, som i dag og i morgen frem til midnat, kører et stort Christmas Sale på deres hjemmeside, hvor der er mulighed for at spare op til 60% på udvalgte varer, hvis man stadig mangler et par julegaver eller bare gerne vil forkæle sig selv. Jeg har endnu ikke været inde og tjekke tilbudene ud, men jeg har allerede udset mig et par ting (lamperne fra Superliving og den fine jakke i strudsefjer fra Ella Copenhagen især!!) som jeg håber er med i kampagnen.

Derudover mangler jeg stadig et par julegaver til blandt andet min bedstemor og lillebror som jeg også regner med at få ordnet senere i dag, men julegaven til mig selv er i hvert fald i hus og står nu fint og pynter på mit spisebord sammen med min lille grønne vase fra Juelsminde keramik.

Er I færdige med julegave indkøbene eller mangler I stadig lidt?

 

Ovale make-up børster fra Technique Pro

technique-pro-boerster-billigvoks

Produktet er modtaget til test, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Hvis man, som jeg, interessere sig bare en lille smule for make-up, har man helt sikkert allerede stiftet bekendtskab med de ovale børster som man nærmest ikke kan komme uden om i make-up verdenen lige for tiden. Første gang jeg selv blev introduceret for de lidt specielle børster var på youtube, og siden har jeg vidst at det var noget jeg skulle prøve før eller siden. Jeg har efterfølgene fået muligheden for at teste en god håndfuld af de ovale børster fra Technique Pro, som forhandles hos Billigvoks, men derudover ikke er et mærke jeg kender ret meget til.

Kvaliteten på børster er helt okay, de er dejlig tætte og virkelig bløde i hårene. Designet er lidt skørt synes jeg. Jeg ved ikke helt om jeg kan se fidusen i at de er ovale og meget flade i hårene, jeg tror mere det handler om vane, men de fungere som de skal og især de større børster er jeg blevet ganske glad for. De små har jeg endnu ikke haft lejlighed til at lege så meget med, men så snart jeg lige får tid skal jeg helt sikkert prøve om jeg kan kreere et fint look udelukkende med overstående børsterne.

Har I prøvet ovale make-up børster, og i så fald; hvad synes I?

 

Et simpelt outfit fra Atlas bjergene

outfit-trekking-tur-atlas-bjergene-vrs-skjorte1 outfit-vrs-skjorte

Jeg har mere eller mindre levet i den her skjorte siden jeg modtog den i oktober, så selvfølgelig skulle den med en tur til Marokkos bjerge hvor dresscoden klart var mere komfontabel end den var fashion. Vejret skiftede generelt ret meget i Atlas bjergene, og selvom solbrillerne snyder en smule var jeg pakket godt ind i stor pelsjakke, pandebånd og halstørklæde resten af overstående dag – men hvad gør man ikke for at få taget et par billeder? Vi var taget ud på en forholdvis lang hike (18km) som vores guide beskrev som ”easy easy”, men det var altså ikke helt den opfattelse jeg havde af turen. Jeg var utrolig syg de pågældende dage, med hoste og ondt i halsen og kombineret med den halv hårde strækning var det, oppe under de tyndere luftlag, nærmest umuligt for mig at trække vejret. Derfor blev jeg pænt placeret på et muldyr som – hvis vi ser bort fra den ene gang den smed mig af – fik fragtet mig sikkert fra Touda, op til søen Izourar og tilbage igen.