April wants

april wants

Jane kønig love letters, Vans backpack, Maybelline the blushed nudes, Lorac Pro palette, Just female leather skirt

Der er lidt under en måned til jeg rejser til USA, og jeg er så småt begyndt at skrive to-buy lister i forskellige kategorier. En af de ting jeg gerne vil have fat på inden jeg rejser, eller hurtigst muligt når jeg lander i Los Angeles er en rygsæk så jeg har noget at have mine ting i når vi er ude på turer. Derudover har jeg kig på flere forskellige øjenskygge paletter – the blushed nudes skulle være en fin budget venlig dupe for Naked 3 og Lorac pro 1 paletten skal jeg helt sikkert ha fat i, i USA. Jeg har allerede en fin guldkæde med et loveletter hjerte fra Jane Kønig, men jeg kunne godt tænke mig at tilføje et T for min kæreste også. Sidst men ikke mindst ønsker jeg mig virkelig en ny læder nederdel da jeg bruger den jeg ejer fra Moss Copenhagen mere end hvad der burde være lovligt!

Hvad går I rundt og ønsker jer?

Liebster award: my answers

liebster award answers1liebster award answers2

Liebster award har efterhånden kørt i nogle år og jeg er det der dårlige mennesker der aldrig har svaret på en eneste nominering. Jeg undskylder overfor de bloggere der tidligere har været så søde at nominere mig uden så meget som et tak. Tak.

Egentlig synes jeg at hele idéen bag Liebster award er fin, jeg elsker at opdage nye blogs og link-love kan vi aldrig få nok af, så jeg vil hellere end gerne give lidt credit til nogle af de mange dygtige blogger damer der er derude. Jeg synes bare hele opsætningen omkring koncept er meget rodet og visuelt er det her ikke et indlæg jeg bryder mig om – hvilket også er grunden til at jeg har valgt at snyde en smule, og derfor får i altså bare mine svar på de 11 spørgsmål som Cathrine og Victoria, der har nomineret mig, har stillet og så slutter vi lige indlægget af med et par link til nogle af de små blogs jeg selv nyder at kigge forbi engang imellem! Og hvis I gerne vil læse nogle random facts om undertegnede så har jeg lavet op til flere indlæg som I kan finde her, her, her, her og her

 

Cathrines spørgsmål:

Hvilken trend forstår du absolut ikke? Hvis jeg skal være ærlig er der mange, men hvis jeg skal udpege en specifik må det næsten være culotte buksen. Det er den mest uklædelig beklædningsdel jeg kan komme i tanke om, den gør absolut intet godt for nogen.

Hvad gør dig mest glad, ved at blogge? Det er simpelthen så godt et spørgsmål. Til at starte med var det nok meget det der med at have mit eget lille univers hvor jeg kunne dele alt mellem himmel og jord der inspirede mig. Nu vil jeg måske nærmere sige fællesskabet der er bloggere i blandt og hele idé udviklingen ved at lave indlæg, og så selvfølgelig det visuelle. Det betyder alt synes jeg.

Hvorfor startede du med at blogge? henfør spørgsmålet ovenfor, så var det helt klart hele idéen om at have et sted på det store internet der var mit helt eget.

Sneakers eller stiletter? Det her var en af de nemme – uden tvivl sneakers. Generelt er sneakers nok mit mest foretukne fodtøj, da jeg synes det er noget af det eneste flade fodtøj der rent faktisk er pænt. Pænt og fladt er en god kombination når man er 180 lang.

Hvad laver du når du ikke blogger?  Jeg meget tid sammen med min familie og min kæreste og så elsker jeg at se tv-serier.

Er der noget der irriterer dig rigtig meget lige for tiden? orrrk ja. Massere. Især at det har taget mig næsten 2 uger at svare på de her spørgsmål.

Hvad er dit drømmerejsemål? Der er rigtig mange steder jeg gerne vil se i verden, men USA har altid lagt øverst på listen og den drøm går jo i opfyldelse her til maj, så det glæder jeg mig selvfølgelig til. Derudover vil jeg rigtig gerne til new zealand, australien og bali.

Nævn tre ting på din bucketlist? Størstedelen af de ting der er på min bucketlist er rejsemål, så svaret på det her spørgsmål minder nok meget om overstående. men hvis det skulle være noget helt andet kunne jeg godt tænke mig at prøve at være lyshåret igen, lære at spille guitar og komme til koncert med Taylor Swift.

Cheesecake, sushi eller en grøn salat? Sushi. uden tvivl!

Hvad er dit bedste beautytip? Den er svær. Det er vel noget med less is more og invester i nogle gode børster.

Hvor meget tid bruger du på din blog? Alt for meget. det er det mest tidskrævende projekt jeg nogensinde er gået i gang med. Et par timer om dagen i hvert fald.

 

Victorias spørgsmål:

Hvad er din livret? Jeg kan li det meste mad, men god gammeldags mad fra bedstemors gryder, eller sushi tror jeg valget ville ende mellem.

Hvad er det første du gør når du står op? Det er egentlig lidt trist, men det absolut første jeg gør er at tjekke min telefon. Til mit forsvar skal jeg alligevel have fat i den for at slå min alarm fra. Hjælper det lidt på det? ikke rigtig, vel..

Hvad bruger du flest penge på? Oplevelser tror jeg – cafeturer med veninderne, en tur i biografen med kæresten, rejser osv. Hvis det skal være en lidt mere håndgribelig ting så tror jeg svaret må være make-up. Eller sko.

Hvad er din yndlings serie? Der er så mange serier jeg elsker. Ved simpelthen ikke hvordan jeg skal kunne vælge en. Lige for tiden ser jeg Suits for anden gang, men New girl er jeg også helt tosset med.

Hvor tilbringer du det meste af din tid? Det gør jeg vel derhjemme. Foran min computer tror jeg.

Hvad er dit sidste køb? Jeg købte nogle fine krukker fra Søsterne grene og et eucaluptys træ i sidste uge!

Bruger du make-up hver dag? Nej, men næsten. Søndag er som regel make-up fri medmindre jeg har planer. Generelt har jeg sjældent make-up på hvis mine planer ikke inkludere mere end en tur ud og handle.

Hvad et dit skønheds tip til andre piger? Som skrevet til Cathrines spørgsmål tror jeg det handler mest om gode redskaber og begrænsninger.

Hvor vil du gerne rejse hen hvis du havde 100.000kr at gøre godt med? Kan jeg komme jorden rundt for 100.000? I så fald vil jeg rigtig gerne det.

Hvilket socialt medie bruger du mest? Jeg bruger både bloggen, instagram og facebook en del, så det er lidt svært at svare på da jeg jo bruger dem til forskellige ting. Det sociale medier jeg bruger mindst er til gengæld nemt at svare på – snapchat!

Hvor ser du dig selv om 10 år? Forhåbentlig har jeg taget en uddannelse og fået et job som jeg elsker. En sød kæreste, en sødere hund og et pænt hjem ville jeg heller ikke klage over.

 

Som lovet, et par link til et par fine blogs, som stadig er forholdsvis små – der er noget for enhver smag; Johannelovesmakeup, Laviedavie, Emilieberg, Densødekløe, Sofieaviaja, Byjenni, Nannasimonsenbeauty, Cathrinefrier, Sofieparelius, Camillaoverby, Frkmia, Our stylefix, Journalbyc, Bloggeronheels, Elinetychsen, Artbymt, Amaliekaroline, Katarinanatalie,

Sidst men ikke mindst ville jeg elske hvis I ville smide et par links i kommentarfeltet til blogs I selv læser i kategorien ”små blogs”. I skal også være mere end velkomne til at smide et link til jeres egen blog, så kigger jeg forbi!

 

New in: Bergsóe earring

bergsoe earring new in

Tidligere på ugen snakkede jeg lidt om hvordan min interesse for mode generelt er faldet en smule gennem de sidste par og min interesse for skønhed samtidig er vokset. En anden ting der er vokset gennem det sidste stykke tid er min interesse for smykker. Jeg synes på en måde at smykker kan noget helt andet modemæssigt end tøj. Ofte er en kjole for mig bare en kjole, men en fin halskæde eller et par øreringe derimod er med til at sætte prikken over i’et og ‘samle’ et outfit. Da jeg først så den her ørering fra danske Bergsóe var jeg ærligtalt ikke særlig imponeret, men efter at jeg prøvede den på forelskede jeg mig hovedkulds i den! Jeg synes den tilføre noget så fint og samtidig lidt råt til et outfit, og det elsker jeg!

 

First impressions: Fit me foundation & concealer

first impressions fit me foundation fit me concealer

Fit me serien fra Maybelline har længe været på min liste over produkter jeg gerne ville se lidt nærmere på, så da jeg fandt dem til en god pris i Flensborg, så jeg mit snit til at få gjort noget ved det. Jeg har kun haft produkterne i godt og vel 2 uger, så det her indlæg bliver en form for første håndindtryk af produkterne.

Concealeren havde jeg på forhånd hørt rigtig meget godt om, så mine forventninger var ligeledes ret høje. Jeg har valgt farven 10 (light), som er den lyseste af de ialt 6 farver den fås i, og det er uden tvivl den rigtige farve til min vinterblege hud. Selve konsistensen er meget let, og jeg vil sige den er let til medium dækkende, alt efter hvor meget man bygger den op. Den er virkelig nem at blende og jeg har ikke haft problemer med at den sætter sig i tørre områder, så alt i alt er jeg ret godt tilfreds!

Foundationen findes i hele 16 forskellige farver og jeg valgte farven 120 ivory da det var den lyseste farve de forhandler i tyskland (herhjemme forhandles farven 110 porcelain som er lysere). Det er ikke det perfekte farvematch til mig lige nu, men jeg håber på at kunne bruge den når jeg begynder at få lidt kulør. Derudover synes jeg den tørre en smule mørkere op, hvilket selvfølgelig er lidt ærgerligt når farven i forvejen er en tand for mørk til mig. Konsistensen er nem at arbejde med og blender godt, men jeg vil anbefale at man har fugtet sin hud godt inden man bruger den, da den ellers godt kan have tendens til at sætte sig i tørre områder. På trods af forkert farvevalg så synes jeg at det er en virkelig fin foundation til prisen, og jeg kunne godt forestille mig at købe den i 110 også.

Hvis I har prøvet nogle af produkterne fra serien, vil jeg meget gerne høre hvad jeres oplevelser med dem har været! Jeg kunne godt selv tænke mig at prøve Fit Me bronzeren, men jeg har endnu ikke set den herhjemme.

 

Monday thoughts

outfit woods2outfit woods3outfit woods5outfit woods4outfit woods1

H&M trend boots (similar here) , Soya concept skirt, Soaked in luxury sweater

Min lille pause i sidste uge fik mig til at tønke lidt over bloggen her og hvad det egentlig er jeg gerne vil med den. Da jeg startede den op for godt og vel 5 år siden var det primære fokus mode og personlig stil med et hint af skønhed og negle, men gennem de sidste par har fokuset flyttet sig mere og mere væk fra mode og min personlige stil og min interesse var skønhed er samtidig steget, hvilket har resulteret i en mere 50/50 fordeling af skønhed og mode her på siden. Det er en udvikling jeg selv har det ganske fint med, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide hvad i følger med for herinde? Er det outfits indlæggene, stil inspiration, skønhed eller noget helt fjerde?