Nye favorit børster fra HH simonsen

Nemme og hurtige hverdagskrøller med min nye styler fra HH simonsen

Styleren er modtaget som gave, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Jeg har aldrig rigtig krøllet mit hår ret meget og slet ikke på fast basis. Jeg har naturligt fald i mit hår og derfor har jeg ikke rigtig følt at det var nødvendigt. Men i takt med at mit hår er blevet længere, har det tunget mit eget naturlige fald så meget, at det er tæt på ikke-eksisterende. Da jeg blev klippet for et par uger siden hvor jeg endte med at få rimelig meget af, havde jeg egentlig forventet at mit eget naturlige krøl ville komme mere til sin ret igen, men det skete bare ikke. Det er jo heller ikke fordi at mit hår er blevet kort, overhovedet, så det var måske også for meget at forlange, men man kan jo håbe.

I stedet er jeg begyndt at krølle mit hår – efter at alt det slidte er klippet af, filtre det ikke på samme måde og er generelt meget nemmere at style, så selvom jeg aldrig troede at jeg skulle krølle mit hår så ofte som jeg har gjort den sidste måneds tid, så er jeg virkelig blevet vild med det.

Til at starte med brugte jeg mit gamle krøllejern som jeg har haft i jeg ved ikke hvor mange år. Jeg kan slet ikke huske hvor eller hvordan jeg har fået det, men det er i hvert fald gammelt – vi snakker nok 10+ år her, så det har klaret det godt.

Men samtidig synes jeg også at det var på tide at prøve noget nyt! Så jeg sprang hurtigt til da Billigvoks tilbød mig at teste en styler fra HH Simonsen. Jeg har valgt deres ROD VS4 som skulle give store bløde krøller.

Jeg har haft krøllejernet i 3 ugers tid nu og det var også med mig en tur på færøerne så jeg har haft rig mulighed for at teste det ordentligt.

Valget faldt på ROD VS4 da det ”krølle-mæssigt” var det krøllejern der mindede mest om mit gamle krøllejern og eftersom jeg stadig er forholdvis ny i krølletekniker ,så tænkte jeg at det var fornuftigt at starte med noget som jeg havde lidt tag på i forvejen og så er det også den type krøller, som jeg synes kælder mig mest, så det var jo win win.

Styleren fra HH Simonsen skiller sig dog rigtig meget ud fra mit gamle krøllejern, da den ”mangler” den der klemme der holder håret fast mens man krøller det. I stedet er der en varme handske med og det må jeg altså indrømme slog mig fuldstændig ud til at starte med.

Jeg følte på inden måde at jeg havde kontrol over hvad jeg lavede og samtidig gjorde handsken det en smule svært for mig at håndtere mit resterende hår, mens jeg krøllede. Det er helt sikkert en vane sag og efter at vi er kommet hjem igen, har jeg haft mulighed for at lege mere med det og jo mere jeg bruger det jo nemmere bliver det også. Sådan skulle det selvfølgelig helst også være, men jeg var alligevel overrasket over hvor svært det var for mig til at starte med.

Styleren skiller sig også ud på et andet og meget væsentlig punkt. Det er nemlig virkelig hurtigt at lave fine, bløde hverdags-krøller med det i forhold til mit gamle. Det er ikke unormalt for mig at bruge knap en time på at krølle mit hår, men med styleren fra HH Simonsen kan jeg faktisk krølle hele mit hår på under en halv time. Det er en halvering af tiden og altså en kæmpe faktor hvis man står og krøller hår hver morgen inden man skal ud af døren. Det er helt sikkert en af de største grunde til at jeg elsker at bruge det – trods lidt begynder vanskeligheder.

Udover at kunne tage meget mere af mit hår samtidig, så har styleren også flere forskellige temperature, så folk med finere hår, som ikke behøver så meget varme, f.eks ikke skader deres hår unødvendigt. Det er helt sikkert også et stort plus, da det selvfølgelig ikke er sundt for håret at blive varme-stylet. Jeg har selv brugt den midterste temperatur, som altså har været fin til at holde krøllet i mit hår. Jeg sørger også altid for at bruge noget varmebeskyttende og noget der kan give lidt hold i håret, for at holde på krøllerne længst muligt.

Styler I hår til hverdag eller er det mere en begivenheds-ting?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye favorit børster fra HH simonsen