Lækker kropspleje fra Meraki

Nyt fra Urtekram: Purple lavender

urtekram-purple-lavender

Produkterne er modtaget til test, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Jeg har igen fået lov at teste lidt fra Urtekram og denne gang er det altså deres nye serie Purple lavender, som jeg vil dele med jer. Jeg har 3 produkter fra serien, nemlig deres body lotion, body oil og body scrub. Sidste jeg testede produkter fra Urtekram var det fra deres Rose serie og der forelskede jeg mig hurtigt i body scruben som virkelig var fugtgivende og gav min hud den lækreste glød, så mine forventninger til scruben fra Purple lavender serien var selvfølgelig høje.

Konsistensen er dog ikke helt den samme – kornene i denne er meget blidere og basen er ikke ligeså oliebaseret som den var på Rose udgaven, men den fungere alligevel virkelig fint til at fjerne de døde hudceller og give fornyet glød til huden og så er duften dejlig mild af lavendel.

Body lotionen er ikke super fed men rimelig flydende i det, hvilket gør at den trænger super hurtigt ind på min hud og det er selvfølgelig et plus. Jeg bruger faktisk ikke sindsygt meget body lotion, da jeg ikke bøvler ret meget med tør hud på kroppen, så denne dækker mit behov, men hvis man har meget tør hud ville jeg vælge en federe creme. Duften på denne er lidt kraftigere end scruben, men uden at være for meget.

Body olien er nok det produkt som jeg havde glædet mig allermest til at prøve. Som I efterhånden ved så elsker jeg en god olie og denne skuffede heldigvis ikke! Duften er ligesom scruben ikke super voldsom, men dufter kun mildt af lavendel. Det synes jeg personligt er virkelig lækkert og så føler jeg også at lavendel er en duft der splitter vandene lidt, så det er rart at den ikke er alt for gennemtrængende. Selve olien er ikke alt for fedtet men efterlader alligevel huden pæn og fugtet, uden alt for meget shine.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækker kropspleje fra Meraki