En ny garderobe favorit fra Curvy Copenhagen

Et kig i denne måneds goodiebox: Januar ’18

goodiebox-januar-18

Boksen er modtaget som gave, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Min yndlings tid på måneden er helt sikkert når månedens Goodiebox lander i min postkasse. Jeg bliver stort set aldrig skuffet og jeg synes virkelig altid at der er kælet for detaljerne og produkterne er nøje udvalgt. Denne gang er ingen undtagelse. Månedens tema er Cheer up, som handler om at bringe festlighederne fra jul og nytår ind i januar og boksen indeholder hele 7 produkter, hvoraf 6 er full size.

Figs & Rouge Invisible pores night detox serum

Det første produkt som jeg fik øje på i boksen, var dette serum fra Figs & Rouge, som skulle hjælpe med at minimerer porer og give fornyet glød til huden. Jeg har brugt den under min natcreme den sidste uges tid og selvom jeg ikke kan se de store forandringer i min hud endnu, er jeg vild med hvordan min hud føles når jeg har brugt den. Glæder mig til at se om den har en effekt efter længere tids brug.

Carmex Original lip balm

Carmex kender de fleste vidst. Man kan i hvert fald ikke komme udenom dem når man snakker om læbepomader og jeg har da også haft flere forskellige fra mærket af flere omgange. Det har aldrig rigtig været min favorit og bliver det nok heller ikke, men jeg ved at både min mor og lillebror elsker dem, så mon ikke den kan skabe mere glæde et andet sted.

Balance Me Radiance face oil

Den her ansigts olie har jeg faktisk allerede testet og jeg elsker den, så det er fantastisk at få en lille prøve af den i månedens boks. Jeg er lidt i tvivl om jeg har brugt min full size op, men ellers kan der i hvert fald ikke være meget tilbage. Det er virkelig en lækker ansigtsolie til vintertør hud.

Coolcare Dry brush body

Tørbørstning er ikke noget jeg har prøvet før, men jeg har hørt så meget godt om det, så dette produkt har virkelig været med til at få mig i gang. Jeg har brugt den hver dag den sidste uge og jeg synes allerede at min hud føles blødere og glattere, så jeg glæder mig til at se hvordan resultatet er efter at have brugt den i en længere periode.

Sleek make-up Creme to powder blush i farven French rose

Jeg bruger ikke ret meget creme blush, men jeg elsker flere forskellige af Sleeks blushes, så denne skal selvfølgelig også have en chance.

Sunstar Gum soft picks advanced, small

Jeg har allerede læst mange anmeldelser af månedens boks, som brokker sig over at de her in-between tandstikker slet ikke passer ind i en beautybox, men der er jeg altså uenig. Jeg synes vedligeholdelse af tænder på alle måder er lige så vigtigt og relevant for skønhed som vedligeholdelse af hår eller hud. Jeg er i hvert fald super glad for at få disse med i boksen, når der samtidig er massere af andet godt beauty-gøgl med.

Comme Deux Paint mask pink

Goodiebox har lige lanceret deres helt eget mærke og vi har været så heldige at få en ud af 3 af deres ansigtsmasker. Jeg har fået den lyserøde som er en fugtgivende maske, som passer helt perfekt til min tørre hud. Jeg har allerede prøvet masken et par gange og jeg er vild med den. Jeg er helt vild med indpakningen og så elsker jeg at selve masken er lyserød. Så bliver det vidst ikke meget mere feminint.

2 kommentarer

  • Elsker også olien fra Balance Me – den er så god! Ellers så synes jeg at Coolcare’en lyder enormt spændende ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mørk

      Ja, den er så lækker!
      Jeg er blevet ret glad for dry brushen, synes allerede at jeg kan se forskel på min hud, så det er dejligt 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En ny garderobe favorit fra Curvy Copenhagen