Gigi Hadid x Maybelline

Tomme produkter #4

tomme-produkter-4

Så er det blevet tid til endnu en omgang tomme produkter (læs de første indlæg her, her og her), og igen har jeg samlet en god portion til jer. Der er både lidt hudpleje, lidt make-up og et enkelt hårprodukt. Jeg har desuden forsøgt at tage nogle af mine mindre prøver med, som jeg ofte modtager i Look Fantastic boksene og Goodiebox, da jeg tænker at det giver et bedre billede af hvad jeg reelt bliver glad for i de bokse. Men lad mig endelig høre hvad I synes om det? De fleste er ret små jo, så derfor kan det godt være svært at danne sig et helt realistisk billede af produkterne.

Nivea Smooth caring body lotion

Nivea laver efter min mening nogle virkelig gode og undervurderede produkter og især deres forskellige body lotions køber jeg gerne igen og igen. Jeg elsker den klassiske Nivea-duft og så trænger den her super hurtigt ind. Jeg har ikke specielt tør hud på kroppen, så derfor er det vigtigt for mig at en body lotion trænger hurtigt ind i stedet for at ligge sig ovenpå huden.

Vil jeg købe den igen? Ja, det kunne jeg godt finde på.

Goat’s milk Moisturising day cream

Ziaja har jeg tidligere givet lidt kærlighed her på bloggen og det er og bliver stadig et af mine favorit mærker når det kommer til hudpleje på budget. Især deres goat milk serie har vundet mit hjerte og denne er en klar favorit.

Vil jeg købe den igen? Ja, og det har jeg også allerede gjort.

Omorovicza Cleansing foam

Den her clenaser fra Omocovicza var med i april måneds Look fantastic boks. Konsistensen er sådan set lækker nok, men duften er slet ikke mig. Kan ikke rigtig finde ud af hvad, den dufter af, men noget træ-agtigt, tror jeg. Det er ikke et billigt produkt, men jeg synes ikke at den er pengene værd.

Vil jeg købe den igen? Nej.

Imedeen Advanced beauty shot

Det her beauty shot var også med i en af årets mange beauty bokse og faktisk synes jeg at det var en lidt sjov ting at putte i en boks. Man kan umuligt sige om noget virker efter at have taget et shot, men det smagte ganske udmærket og Imedeen har ry for at lave gode produkter der virker.

Vil jeg købe den igen? Nej, det tror jeg ikke.

Beauté Paficique One step cleansing & moisturizing water

Jeg har virkelig elsket at bruge den her micellar water fra Beauté Paficique, som nemt og hurtigt fjerner make-upen. Micellar water er noget jeg bruger dagligt, både morgen og aften så jeg har altid gang i minimum et par stykker.

Vil jeg købe den igen? Måske, hvis jeg fandt den på tilbud.

Eucerin AQUAporin active refreshing lotion

Eucerin laver efter min mening nogle virkelig gode produkter og især deres Aquaphor er jeg storforbruger af – har altid en på mig. Den her body lotion er også rigtig god og prisen synes jeg også er ganske fair. Den er dog ikke en af mine all time favoritter ligesom aquaphor.

Vil jeg købe den igen? Måske, men lige nu mangler jeg ikke ligefrem bodylotions.

Benefit They’re real mascara

Det er efterhånden noget tid siden at jeg købte den her mascara efter at have hørt virkelig meget hype om den. Den levede på ingen måde op til mine forventninger og derfor ryger den altid ud nu, selvom jeg langt fra har brugt den op.

Vil jeg købe den igen? Nej.

Skin 79 BB super+ beblesh balm

Den her lille prøve fra Skin 79 var med i augusts Look fantastic boks og på daværende tidspunkt var farven alt for lys til mig. Jeg tog den rigtigt i brugt i løbet af november og det blev hurtigt min go-to hverdags foundation/bb cream. Af en bb cream har den virkelig god dækkeevne og den er så nem hurtigt at fordele med en beautyblender, hvilket har gjort den til en favorit til hverdag.

Vil jeg købe den igen? Ja, uden tvivl.

System professional Solar sun oil

Endnu et produkt som jeg har fået i en af årets mange beauty bokse. Hårolie er et af de eneste produkter jeg bruger dagligt i mit hår og derfor har jeg også et ret stort forbrug. Den her har passet perfekt til tasken, så jeg altid har haft en olie ved hånden når mit hår har føles tørt og kedeligt. Det er en rigtig fin hårolie, synes jeg.

Vil jeg købe den igen? Ja, det kunne jeg godt finde på.

Benefit Goof Proof brow pencil i farve nr. 6

Endnu et produkt fra Benefit og den her brow pen har jeg, modsat mascaraen, været virkelig glad for. Farven jeg har haft er nr. 6, som er lige til den mørke side, men jeg kan sagtens få den til at fungere. Normalt vil jeg gerne have bryn produkter med lidt finere spids, men den her er faktisk overraskende nem at arbejde med.

Vil jeg købe den igen? Ja, måske.

Clinique Moisture surge intense hydrator

Sidste produkt som jeg har fået opbrugt i denne omgang, er den her dagcreme fra Clinique som jeg virkelig har elsket at bruge. Jeg var så trist da jeg brugte det sidste. Jeg brugte den sammen med en ansigts olie hver aften og alene om morgenen og den reddede virkelig min hud da den var allermest tør.

Vil jeg købe den igen? Ja, helt sikkert.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gigi Hadid x Maybelline