For et år siden..

Et kig i denne måneds Goodiebox: november ’17

goodiebox-november-2017

Boksen er modtaget som gave, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Endnu en Goodiebox er landet i min postkasse og igen er jeg virkelig imponeret over produkterne der er med. Ud af 6 produkter er 4 full size og det er altså noget jeg sætter rigtig meget pris på når jeg skal teste et produkt og vurdere om det er værd at købe igen. Temaet for denne måneds boks er In the nude og er med fokus på naturlig make-up, hvilket er perfekt til den travle hverdag. Jeg er i hvert fald vild med det! Læs med nedenfor hvis I vil høre hvad jeg synes om de forskellige produkter.

 

Glossworks neglelak i farven Tanfastic Nude

Som jeg tidligere har nævnt, så kan jeg ikke bruge vilde farver neglelak på mit arbejde, så denne neutrale neglelak fra Glossworks er helt perfekt. Jeg kender ikke Glossworks i forvejen og har heller ikke haft lejlighed til at prøve den af, men farven ser virkelig fin ud i flasken, så glæder mig meget til at få den prøvet!

Coffee and scrub Coconut Coffee scrub

Jeg har efterhånden et mindre lager af den her slags scrubs, så måske jeg snart skulle begynde at tage dem i brug? Man siger jo at kaffe scrub skulle være rigtig godt for huden og denne indeholder en masse blødgørende olier og dufter skønt af kokus.

Sleek Face contour kit

Jeg har prøvet en god håndfuld produkter fra Sleek efterhånden og især deres øjenskygger og blushes er jeg vild med, så mon ikke denne face contour også er rigtig god. Jeg har kun lige swatchet den og det lover i hvert fald godt.

Luxie beauty Flat angled blender face brush

Den her børste er jo perfekt til førnævnte contour kit. Jeg har tidligere fået en børste fra Luxie i en Goodiebox og den er jeg rigtig glad for, så mine forventninger til denne er høje. Og så elsker jeg designet med kobber og lyserød, så fint og feminint.

Mesauda BB cream

Jeg er netop løbet tør for min dagligdags BB cream, så denne kommer meget belejligt. Farven virker til at være et ganske godt match og konsistensen er nem at fordele. Jeg har kun lige prøvet den et par timer, så glæder mig til at se hvordan den sidder på huden en hel dag.

Ole Henriksen Pore-balance facial sauna scrub

Det her produkt glæder jeg mig virkelig til at prøve. En sauna scrub, der som navnet indikere har en varmende effekt – det lyder altså spændende. Den indeholder glykolsyre og vulkansk sand, som er med til at give sauna effekten.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

For et år siden..