Lidt blandede fra Instagram

Et kig i denne måneds Goodiebox: Juli ’17

juli-goodiebox

Et lidt sent kig, men et kig, trods alt. Og jeg er ret sikker på at i stadig kan nå at få juli boksen hvis I bestiller nu, så helt galt går det ikke. Juli boksen kom til mig lige inden vi smuttede til Italien og mange af tingene har jeg haft med på turen, så derfor har jeg allerede dannet mig et ret godt billede af hvilke ting jeg elsker og hvilke ting jeg elsker knap så meget. Efter juni boksen var mine forventninger høje, men de blev i den grad indfriet. Det er helt sikkert en af de lækreste bokse vi har fået efter min mening og så er hele 5 ud af 6 produkter full size, hvilket jo er helt fantastisk!

 

Mesauda definitive mascara

En ny mascara kan man altid bruge og jeg elsker at afprøve forskellige slags. Der er kæmpe forskel på mascaraer efter min mening og det er en ret personlig sag hvilke man kan lide, men denne gjorde desværre ikke det helt store for mig. Den giver god længde, så hvis det er det man er ude efter er den et godt bud, men jeg savner noget fylde så derfor tror jeg ikke at det er en mascara jeg kommer til at bruge ret meget.

Rodial dragons blood eye mask

Rodial er et forholdvis dyrt brand, så da jeg så at denne maske var med blev jeg virkelig glad. Jeg har længe gerne ville prøve en af deres sheet mask og denne til øjnene glæder jeg mig rigtig meget til at tage i brug, men jeg vil gerne vente til jeg har en særlig lejlighed til det. Har I prøvet den endnu, og i så fald, hvad synes I? Der er også lavet en lip mask i dragon blood serien, som jeg også synes ser spændende ud.

Modelco instant brows

Meh. Det her bliver i hvert fald ikke en favorit. Modelco er ikke et brand jeg kender ret meget til, men de få ting jeg har prøvet derfra har jeg ikke været super begejstret for. Det samme gælder desværre for den her bryn pencil, som slet ikke fungere for mig. Farven er egentlig fin nok, men det kræver al for meget arbejde at få et godt resultat og så synes jeg heller ikke at den er ret holdbar.

Ilse Jacobsen sun seaweed face cream spf 15

Efter at jeg er begyndt at bruge Pudderdåsernes alt i en beskyttelse er det blevet rigtig vigtigt for mig at huske at bruge solcreme på daglig basis. Det er et hurtigt step, så det er jo helt åndssvagt at springe det over. Denne ansigtscreme fra Ilse Jacobsen har SPF 15, hvilket jeg synes er en smule til den lave side til ansigtet, men på trods af det har jeg været rigtig glad for den på de dage hvor solen ikke skinnede fra en skyfri himmel. Konsistensen er rigtig lækker og den efterlader ikke huden med et hvidlig solfilter skær, som mange andre solcremer kan have tendens til.

Naobay vitality & shine shampoo

Jeg har endnu ikke prøvet et produkt fra Naobay som jeg ikke var vild med, så den her shampoo faldt selvfølgelig i god jord. Jeg havde den med til Italien og har derfor brugt den en hel del allerede og jeg har været rigtig glad for den. Den er silikone og sulfat fri og skummer derfor ikke op på samme måde som mange andre shampooer, men den efterlader alligevel mit hår virkelig blødt og så fremhæver den mine krøller på en super fin måde. Og så elsker jeg indpakningen med det fine bambus låg!

Weleda nail care pen

Ja tak. Lige et produkt efter min smag. Weleda laver rigtig gode nail care produkter til en overskuelig pris og denne har jeg tidligere brugt og været rigtig glad for. Jeg har selvfølgelig allerede taget den i brug og jeg elsker den stadig. Den er dejlig nem at bruge og have med hvilket jeg synes er et kæmpe plus. Jeg har tidligere brugt de små pots fra Sally hansen en del til mine neglebånd, men det her er altså nemmere! Min kæreste er også blevet ret vild med den, så hver gang jeg ordner mine egne neglebånd får jeg lige lov at give hans en tur også. Det synes jeg siger en del om hvor godt et produkt det er.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt blandede fra Instagram