Merry christmas

Changes…

Jeg har været utrolig meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle skrive det her indlæg da jeg ikke ønsker bloggen skal gå hen og blive en form for dagbog, men nu har jeg altså efter et stykke tid valgt at udgive det alligevel, da jeg føler jeg skylder en forklaring på min manglende tilstedeværelse på bloggen det sidste stykke tid.
Som i måske har bemærket endte jeg med at holde en lidt uplanlagt ferie mellem jul og nytår, og efter.. jeg har simpelthen haft så meget at se til med flytning og sådan. Den 30 december var jeg i Herning for at hente nøglerne til min nye lejlighed, som jeg er flyttet ind i sidste weekend. Beslutningen om at flytte til Herning for at være tæt på mit studie har ikke været nem for mig og til at starte med var det egentlig meningen jeg ville pendle frem og tilbage, men tog og offentlig transport har aldrig rigtig været min stærke side og jeg har derfor haft lånt en bil af en god ven. Idéen da jeg begyndte at søge lejlighed var at jeg skulle ha et lille sted hvor jeg kunne være i hverdagene, tæt på skolen og mine studie kammerater og så tage hjem til Vejle i weekenderne for at være sammen med min kæreste. I starten af november skete der dog nogle ændringer i mine planer da min kæreste igennem 6 år valgte at gå fra mig. Jeg begyndte derfor at lede efter en større lejlighed så jeg kunne have alle mine ting med mig nu hvor jeg skulle være i Herning mere eller mindre permanent. Heldigvis fik jeg en okay stor lejlighed lige hvor jeg helst ville bo, så det kunne ikke være bedre, men det er har stadig været en meget stor omvæltning for mig i forhold til hvad jeg har været vant til.
Jeg føler dog jeg er ved at være klar til at blogge mere regelmæssigt igen, og har simpelthen så meget jeg skal ha vist jer, både et par julegaver og et par ting jeg har købt selv og så er det jo også snart tid til fashion week igen!

4 kommentarer

  • ÆV! Det er jeg godt nok ked af at høre – det med kæresten. Men når en dør lukker åbnes en ny og din hedder Herning på fuldtid. 🙂 Rigtig mange gange tillykke med din lejlighed! Hvor er det rart, når man får noget man ønsker 🙂 Jeg håber vi får lidt billeder at se – hvis du kunne lokkes til det? 🙂 Varme tanker i snevejret fra mig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak for din søde besked! Det er selvfølgelig ikke sjovt, men ved også godt at livet går videre 🙂 Og mange tak! Jeg vil gerne vise jer lidt billeder fra min lejlighed når jeg er kommet lidt mere på plads 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er sgu aldrig sjovt når kæresten går fra en 🙁 Det gør så ondt 🙁 Men jeg er glad for at høre at du har fundet en lejlighed i Herning og det går bedre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej, det er det sgu ikke, men man kan jo ikke gøre så meget ved det når det sker 🙂 Tak for din kommentar, det er altid rart når folk tænker på en 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Merry christmas