Status på marts ’17

status-paa-marts-and

1. Jeg kom i starten af måneden til at sige til min kæreste, at en af tjenere på vores stamcafe var lækker. Vi har ikke været der siden..

2. Det er endnu engang lykkedes mig at bruge 90% af min løn indenfor den første uge af måneden.

3. Til nytårsaften glemte jeg min yndlings læbestift fra Mac, Velvet Teddy, der hvor vi holdt nytår. Det er cirka 30km, fra hvor vi bor. Jeg savner den. Men åbenbart ikke nok til at hente den.

4. Det er ikke sjovt at kører bykørsel når man har krampe i sin koblings-fod. Så ved I dét.

5. Jeg har kun købt 5 planter i den her måned. Det er 55% mindre end sidste måned. Det er da en forbedring! Og to af dem er endda så små at de næsten ikke tæller

6. Jeg er tydeligvis blevet helt vild med at gøre ting op i procenter..

7. Jeg fik ros af en kassedame i Bilka, fordi jeg lagde tingene pænt op på båndet. Følte mig underligt stolt.

8. Apropos Bilka, så har man hele måneden kunne få på små plante-samlepotter, når man købte for 100kr. Jeg har samlet 47 antal styk, men har ikke fået en eneste dild og jeg elsker fucking dild.

9. Det lykkedes mig at blive fuld til en vinsmagning.. I Kvickly.

10. Jeg havde egentlig skrevet et notits om, hvordan jeg slet ikke har været i Ikea i den her måned. Men så overtalte min mor mig lige på målstregen. Men 3 uger uden Ikea er da også stort.

(11. Ja.. Der er ikke nogen historie bag billedet af den søde and, nej..)

En opdatering fra det lille hjem

lejligheds-opdatering

4 måneder! Så lang tid siden er det at vi flyttede ind i vores lille lejlighed i Vejle centrum og nu kan jeg langt om længe sige at vi er kommet på plads. Vi har købt møbler og malet og fundet på do-it-yourself løsninger til den helt store guldmedalje. Og min far har været tålmodig og fortalt mig hvad der kunne lade sig gøre, og hvad der ikke kunne.. Han har været forbi i dag (igen) og hængt en hel masse op, så nu er den eneste ting, vi reelt mangler, de der gardiner. Det må vente lidt endnu. Jeg har nemlig endnu en lille gør det selv løsning i ærmet og så har jeg overtalt min mor til at sy dem – det der med håndarbejde er hun nemlig skide skarp til.

Nå. Men, det var en lille opdatering på lejligheds-situationen. Der er flere der har efterspurgt billeder, men det må I altså lige have til gode lidt endnu! Men det kommer, det lover jeg! Amagerhalshug.

Nu vil jeg vande planter og så tror jeg at det er ved at være sengetid. Jeg har en lang dag foran mig i morgen og det der sommertid driller stadig..

Det der sommertid..

outfit-off-shoulder3outfit-off-shoulder2outfit-off-shoulder-tshirt-jeansoutfit-off-shoulder4outfit-off-shoulder1

H&M top, Vrs jeans, Rayban solbriller, Nike sneakers

Jeg synes aldrig rigtigt at jeg har været synderlig påvirket af skiftet fra vintertid til sommertid før, men den her uge har virkelig været præget af at min døgnrytme ikke helt kan følge med. Det er også lidt en skør ting. Selvfølgelig er det lækkert med længere, lysere dage, men nu havde jeg lige vænnet mig til at det var semi lyst om morgenen når jeg tager på arbejde. Og når man står tidligt op hver dag er det alligevel begrænset hvor meget man får ud af de lyse aftner.

På den positive side, så har jeg følt at det har været weekend hver eneste dag i den her uge, men nu må det alligevel godt snart blive rigtig weekend, så jeg kan sove længe. Og vejret måske kan blive lidt bedre igen..

 

 

Dette års trend plante: Monstera Obliqua

trend-plante-2017-monstrea-obliquamonstrea-obliquia-dette-aars-trend-plante

Det er virkelig længe siden at jeg først blev forelsket i den fine Monstera Obliqua plante også kaldet swiss cheese og monkey mask, men jeg har simpelthen ikke kunne opstøve den nogle steder. Tilbage i slutningen af januar fik min lokale plante-pusher dog en lille sending hjem, men jeg var altså ikke helt tilfreds med hans udvalg, så jeg slog koldt vand i blodet og besluttede mig for at vente. Det er jeg glad for at jeg gjorde. For et par uger siden fik han nemlig en ny sending hjem, med nogle langt finere planter og så måtte jeg selvfølgelig have en med hjem.

Jeg er helt sikker på at den bliver det helt store hit i år, og siden at jeg købte min, har jeg faktisk set den et par andre steder også, så lur mig om den ikke er at finde i hele blogland inden længe. Den er i hvert fald super smuk, og så fylder den ikke helt så meget som dens populære storesøster Monstera Deliciosa.

3 nye produkter fra Ziaja

ziaja-produkter-dagcreme-natcreme-enzyme-peeling

Den sidste uges tid har jeg haft fornøjelsen af at teste et par produkter fra Ziaja. Til de af jer der ikke kender Ziaja er det et polsk brand der sælger virkelig lækre produkter til budget priser. Jeg stiftede første gang bekendtskab med Ziaja gennem Billigvoks, som forhandler mærket. De sidste mange gange at jeg har modtaget pakker fra Billigvoks, har der været vedlagt et par vareprøver på Ziajas goat milk serie, som jeg er blevet helt forelsket i! Det er virkelig nogle lækre produkter, så derfor var jeg selvfølgelig nød til at prøve lidt mere fra mærket. De 3 produkter jeg har at dele med jer i dag er en dagcreme, natcreme og en enzymepeeling.

Sensitive skin soothing dagcreme 

Det første produkt, som jeg har testet er en dagcreme fra serien Sensitive Skin, som er en serie der anbefales til følsom hud og desuden er parfumefri og uden unødvendige konserveringsmidler. Selve dagcreme skulle hjælpe med at berolige huden og mindske rødmen samtidig med at den forebygger for tidlig aldring. Derudover indeholder den SPF 20, hvilket selvfølgelig er et kæmpe plus. Konsistensen er rigtig lækker og cremet, den trænger hurtigt ind og så elsker jeg at den er parfumefri.

Manuka Tree purifying natcreme

Manuka Tree serien er baseret på ekstrakter fra blade på Manuka træet og er perfekt til uren og fedtet hud da produkterne skulle reducere urenheder, hudorme og store porer. Jeg har testet natcremen fra serien. Modsat dagcremen fra Sensitive skin serien, er denne mere let i konsistensen, nærmest gél agtig, men stadig rigtig lækker. Serien anbefales til ung hud, men jeg bøvler altså stadig med uren hud selvom jeg er midt i 20erne, så det er dejligt med en billig creme der kan mindske problemet lidt.

Sensitive skin enzyme peeling

Udover dagcremen, har jeg også testet en enzyme peeling fra Sensitive Skin serien. Den skulle hjælpe med at udglatte huden og gøre den mere ensartet. Den skal sidde i 10-15 minutter, hvorefter den skylles af med varm vand. Jeg har allerede brugt den 3 gange, og jeg synes den er rigtig god. Min hud føles blød og jævn efterfølgende, hvilket er det den lover, så det er helt klart en favorit!