Guldmasken fra Ahava

Produktet er modtaget til test, men meninger og holdninger er som altid mine egne

I har sikkert allerede set de populære guldmasker som florere rundt på især Instagram og selvom idéen er sjov og det ser godt ud, så skal selvfølgelig helst også virke.

Jeg har haft fornøjelsen af at teste Ahavas bud på trenden, som er deres 24k gold mineral mud mask. Det er en dyberenserende muddermaske i kamuflage. Mudmasks er noget som jeg er begyndt at gå lidt mere udenom da min hud de sidste par år er blevet mere tør, hvor jeg før har bøvlet meget med fedtet og uren hud. Det har været lidt af en omvæltning og derfor har mange muddermasker altså været lidt for hårde ved min allerede tørre hud, selvom jeg stadig har haft tendens til små urenheder.

Masken fra Ahava minder i konsistens ikke om de klassiske muddermasker, men er altså stadig en mere dyberenserende maske der trækker fugt fra huden og derfor kræver den også en god solid creme efterfølgende. Når det så er sagt så synes jeg virkelig at min hud får en fin glød efter at jeg har brugt den og især på min næse kan jeg også se forskel på mine hudorme og porre efter brug, så det er jo et kæmpe plus. Og sammenlignet med mange af de andre muddermasker jeg ejer, som f.eks Ahavas klassiske Clear purifying mud mask, så er den knap så hård ved huden.

Det anbefales at bruge masken 1-2 gange i ugen – jeg supplere gerne op så jeg bruger denne en gang i ugen og så en fugtgivende maske senere samme uge. Det har fungeret rigtig godt for mig, men hvis man har tendens til fedtet hud, kan den sagtens bruges 2 gange ugentligt for fuldt resultat.

Postkort fra florida

Badetøjet er modtaget som gave, men meninger og holdninger er som altid mine egne

Hvis I har fulgt med på instagram det sidste stykke tid har I helt sikkert allerede set at jeg har postet en hel masse billeder fra vores tur til Florida i slutningen af august. Det var virkelig en fed tur og har helt sikkert givet mig blod på tanden til at opleve mere af den amerikanske kultur som jeg elsker, men mere om det en anden gang!

Inden vi tog afsted var jeg så heldig at modtage et par lækre styles fra Hunkemøller og de kom selvfølgelig med i kufferten! Jeg har allerede vist jer den smukke gule bikini, som virkelig var en af mine favoritter fra Hunkemøllers kollektion i år, men jeg fik også den fineste trekantsbikini i grønt slangemønster og den sorte badedragt som jeg har brugt som top på overstående billeder, hvilket er noget som jeg har benyttet mig meget af denne sommer. Selvom det ikke længere er sommer, så har jeg ikke pakket badedragten helt væk, jeg er nemlig blevet ret vild med at bruge den under oversized jumpers med dyb udskæring så detajlerne rigtig kommer frem – det er efter min mening en nem og fin måde at få lidt ekstra glæde ud af sine badedragter på.