En snak om mit anstrengte forhold til selvbruner

Det her indlæg har efterhånden været virkelig længe undervejs og I tænker nok hvorfor? Skal det ikke bare handle om en selvbruner? Og jo. Det skal det. Men mit forhold til selvbruner og spraytan er mildest talt anstrengt. Det har det været lige siden at jeg var hel ung teenager og flere af mine veninder prøvede kræfter med det, mens jeg tog mig til hovedet og undrede mig over at de ikke selv kunne se hvor forfærdeligt resultatet var.

Derfor er selvbruner blevet indbegrebet af poppede tøser og dårlig stil for mig og så jeg har bare udelukket muligheden for at det kunne være noget for mig. Heldigvis er selvbruner ikke hvad det har været, det har jeg i hvert fald ladet mig fortælle, så jeg har åbnet muligheden lidt igen. Nu har jeg taget det første skridt og anskaffet mig en selvbruner. Den er fra Eco by Sonya, har vundet en beauty award og så skulle jeg helst ikke blive orange af at bruge den. Fingers crossed. Næste skridt bliver at tage den i brug. Hvornår det bliver er stadig uvist, men nu ligger den i hvert fald på mit badeværelse og stirre på mig, så mon ikke at det bliver indenfor en overskuelig fremtid. Jeg vender tilbage når jeg har overvundet frygten!