9 ting som jeg har lært af at arbejde vikarjobs

Jeg har efterhånden arbejdet en del vikarjobs, dels da jeg var færdig med HF og havde sabbat år og dels det sidste halvanden års tid efter jeg stoppede på Teko. Der er ulemper og fordele ved alle jobs og sådan er det selvfølgelig også med vikarjobs. På den positive side er klart friheden ved at kunne sige ja og nej fra dag til dag, men det giver også en vis usikkerhed i forhold til indtægt, som især kan være svært hvis man er udeboende. Generelt er mine erfaringer med vikarjobs gode – jeg har blandt andet mødt min kæreste gennem et og fået mit nuværende job gennem et andet, men der har også været mindre gode oplevelser forbundet med det. I dag skal det derfor handle lidt om nogle af de ting som jeg har lært ved at arbejde som vikar. Here we go!

 

1. Folk der arbejder på fabrik synes ikke selv at deres job er ensformigt, faktisk har jeg op til flere gange hørt at sætningen ”hver dag er forskellig” fra ansatte på fabrikker.

2. Der er ikke mindre præstige i at arbejde på fabrik end der er i at stå i butik og lønnen er langt bedre.

3. Man bliver opfordret flere gange til at tage en uddannelse end jeg kan tælle på mine hænder og fødder til sammen

4. Sæson fyringer er helt normalt – der er både højsæsoner og lavsæsoner på næsten alle fabrikker

5. … Det er derfor en god idé at lægge flere penge til side end man normalt ville gøre, da man aldrig er sikret arbejde ret langt frem af gangen.

6. De fleste behandler dig som om du at er ”dum i job”.. I hvert fald de første par dage

7. Der er noget der hedder mødetillæg. Hvilket betyder at man får et ekstra tillæg hvis man ikke har været syg i en længere periode. Er jeg den eneste der synes at det er underligt?

8. Hvis du ikke har en bil bliver du ikke tilbudt arbejde. Så er det ligemeget om du er villig til at tage bus, cykle eller gå. Har du bil kommer du forrest i køen med det samme.

9. Det er virkelig svært at se godt ud i hvid kittel og blåt hårnet. Den dag i dag undrer jeg mig stadig over hvordan det lykkedes mig at score i den mundering.