December ønsker

Skønhedsfavoritter fra november

skoenhedsfavoritter-fra-november

De fleste af novembers favoritter har jeg ejet længe, men især fået øjnene op for den sidste måned. Der er en god blanding af make-up og hudpleje og så har der sneget sig en enkelt duft-favorit ind også. Læs med videre hvis I vil høre nærmere om de ting som jeg har elsket på det sidste.

 

Catrice Prime and fine mattifying powder

Det er længe siden at jeg sidst har haft en pudder fast i min rutine, men denne her fra Catrice er virkelig god til at sætte make-upen uden at blive for pudret. Og så er den samtidig rigtig billig.

Victoria Secret Amber romance fragrance mist

Jeg fik den her parfume spray da jeg var på tur med Stenaline og jeg må indrømme at jeg ikke havde troet at jeg ville blive glad for den. Det er efterhånden noget tid siden nu og jeg har brugt den virkelig meget siden. Især den sidste måneds tid har den været fast inventar i min beauty rutine. Jeg er især vild med at bruge den lige efter jeg er kommet ud af badet eller inden sengetid.

The Ordinary AHA 30% + BHA 2% peeling solution 

Den her peeling kan godt være lidt voldsom, især hvis man har sart hud. Men så længe man ikke lader den sidde mere end max 10min så elsker jeg virkelig resultatet den giver. Min hud får nyt liv når jeg bruger den.

Balance Me Restore and replenish overnight repair mask

Jeg gav faktisk den her overnight maske en lidt hård medfart da jeg startede ud med at bruge den og skrev lidt om den, men efter at have brugt den over længere tid er jeg blevet så vild med den. Min hud trængte virkelig til et fugt-boost og derfor ”forsvandt” den så hurtigt på min hud at jeg nærmest ikke kunne mærke jeg havde brugt den, men nu giver den virkelig et kick til min hud så den ikke er tør og kedelig at se på.

Pixi glow tonic

Pixis glow tonic er og bliver en af mine absolut favoritter. Jeg har kun den lille travelsize lige nu, men skal helt sikkert have den store når jeg engang løber tør for den her. Min hud får så meget liv og glød når jeg bruger den her på daglig basis. Det eneste jeg ikke elsker ved den er duften, så er en lille smule speciel.

Jaclyn hill x morphe palette

På trods af at jeg har en skuffe fuld af øjenskyggepaletter, er den her palette stort set den eneste jeg har brugt siden jeg fik den i starten af oktober. Mulighederne er uendelige og der er alt hvad man har brug for, samlet et sted. Jeg er især glad for udvalget af transition farver! Den er desuden tilbage på lager hos beautybay hvis I stadig ikke har fået fingerene i den.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

December ønsker