På mini roadtrip til Hindsgavl slot

Et førstehåndsindtryk: majs LF beauty boks

maj-look-fantastic-beautybox

Måneden beautyboks fra Look fantastic landede faktisk allerede i min postkasse i starten af sidste uge, men eftersom at bloggen har holdt en meget lang weekend, er jeg kommet lidt bagefter med indlæg. Bear with me.

Anyway.. Så er den stadig ret aktuel og I skal selvfølgelig ikke snydes for mine tanker om boksen. Jeg er helt vild med selve boksen den her gang, den fine pink farve med rosegold skrift er lige i øjet! Kombinationen er produkter er til gengæld en lille smule off efter min mening. Jeg er ved at være sådan lidt halvtræt af at få så mange produkter i brev-form. Det er selvfølgelig et luksus problem, men jeg en tendens til ikke rigtig at få dem brugt og hvis jeg endelig gør, bruger jeg sjældent et helt brev, hvilket jo er en skam og spild af produkt. Når det så er sagt, så synes jeg helt bestemt at der er nogle spændende produkter med, som jeg glæder mig til at prøve. Lad os kigge nærmere på de enkelte produkter..

 

James Read H20 Tan Mist

Hov, har jeg ikke allerede den her? Den var med i aprils goodiebox og som jeg nævnte i det indlæg, ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal stille op med alle de tanning produkter. Jeg er ligbleg og jeg forestiller mig ikke at blive ”tanned” lige foreløbig. Jeg har endnu ikke prøvet den og jeg ser det heller ikke ske i den nærmeste fremtid.

Glov Quick Treat

Det her produkt har jeg faktisk også allerede et brev liggende af. Hvor jeg har det fra, er jeg lidt i tvivl om. Jeg er helt sikker på at jeg ikke selv har købt det, da jeg aldrig bruger make-up wipes til at fjerne make-up. Jeg nyder virkelig at fjerne min make-up om aftenen, selv når jeg kommer hjem fra en bytur, så make-up wipes har aldrig været en ting jeg rigtig har brugt. Jeg synes idéen om hurtigt at kunne fjerne det værste make-up selvom man er doven, er god, men det er nok bare ikke for mig.

Scrub Love Hydrating Coconut Oil Bodyscrub

Endnu et produkt i brevform, som jeg har svært ved at se hvordan jeg skal få brugt op i løbet af en gang. Det er måske heller ikke meningen, men jeg kan ikke være den eneste der hader at have åbne brevprodukter stående? Udover det synes jeg at det er et lækkert produkt at modtage. Jeg elsker bodyscrubs og den her med kokos og tranebær er jeg sikker på bliver et hit. Indpakningen synes jeg også er ret fin (hvis vi ser bort fra at det er et brev), og det vinder altså altid hos mig når produkterne er i flot emballage

Nuface by Carol cole Prep-n-glow

Det første rigtig spændende produkt i boksen efter min mening er den her ”textured cleansings cloth”, som jeg virkelig glæder mig til at tage i brug. Den kan bruges både til at fjerne make-up og til at give huden et ekstra boost af fugt efterfølgende og det er helt sikkert sådan jeg vil bruge den. Den indeholder Hyaluronic acid, som jeg er blevet ret glad for at bruge, så det er spændende.

Real Chemistry Luminous 3-minute peel

Det her er virkelig også et spændende produkt efter min mening. Det er en peeling i gel form som skal masseres ind i huden for at fjerne død hud. Jeg har kun prøvet den på min hånd indtil videre, men er allerede ret vild med den. Den absorberes ret hurtigt men efter ganske få sekunder kunne jeg begynde at rulle min døde hud af. Det er lidt ærgerligt at det er så lille en prøve, men sådan er det jo desværre nogle gange med de her bokse.

System Professional Solar Sun Oil

Hårolie er en af de få hårprodukter som jeg bruger dagligt, så en ny til samlingen er selvfølgelig mere end velkommen. Jeg kender ikke i forveje mærket, men olien virker rigtig lækker. Duften er en smule til den parfumerede side til min smag, men den aftager heldigvis forholdvis hurtigt i håret.

Mellow Baked eyeshadow i Peach

Farven på den her øjenskygge er virkelig fin. Jeg elsker lyse peachy highlighting farver og den her virker rigtig lækker. Jeg tror den vil fungere perfekt både over hele øjenlåget og som diskret highlighter.

 

4 kommentarer

  • Kristina

    Scrub’en er ikke er typisk brev 🙂 Der er ‘genluk’ på brevet, og den er virkelig drøj i brug, så der er til MANGE gange. Jeg prøvede den i dag, og den er skøn 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mørk

      Tak for info! Det er jeg så glad for at høre. Der er trods alt 100g produkt i, så der skulle gerne være til et par gange jo 🙂
      Jeg glæder mig til at prøve den!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lækker boks!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På mini roadtrip til Hindsgavl slot